Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Googles Assistent bliver proaktiv med Ambient Mode

Googles Assistent bliver proaktiv med Ambient Mode

Google er klar med en proaktiv funktion til deres digitale assistent, også kaldet Ambient Mode.

Foto: Youtube

Androids Proaktive Google Assistent, eller bare Ambient Mode, er en ny funktion til Googles populære digitale assistent. Googles har siden lanceringen i 2016 haft stort fokus på assistenten, der nu er dybt integreret i Android. Med Ambient Mode tager Google assistenten til et nyt niveau.

"Det ultimative mål med den proaktive assistent er at hjælpe dig med at få gjort tingene hurtigere, forudse dine behov og udføre dine opgaver så hurtigt og så let som muligt."

Siger Arvind Chandrababu, Google Product Manager for Google Assistant.

Ambient Mode er en slags startskærm indbygget i assistenten, der lærer af dine brugsvaner og giver dig et tilpasset overblik med vejret, kalenderaftaler, adgang til smarte enheder, adgang til lys og en indbygget billedramme. 

Her kan du høre Arvind tale om det:

Dybt integreret i Android

Ambient Mode bliver dybt integreret i Android og vil virke på enheder med Android 8.0 og nyere. Det tyder på at Ambient Mode kommer til flere end bare Google egne Pixel-telefoner og Android One-udstyrede enheder.

I videoen fortæller Arvind også, at de har langt flere funktioner på vej til den proaktive Google Assistent.

De første Nokia- og Xiaomi enheder skulle angiveligt have modtaget opdateringen til Google Assistent med Ambient Mode.

Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies