Googles enkle Wi-Fi router får dansk salgsdebut

Nu debuterer Googles enkle netværksløsning til hjemmet på selskabets Play butik. Se pris og tilgængelighed på Google WiFi her.

Googles enkle Wi-Fi router får dansk salgsdebut

Når hjemmets trådløse netværk skal opsættes, kan proceduren hurtigt ende ud i komplekse krumspring i forbindelse med opsætningen. En proces som Google letter med deres enkle Wi-Fi router som kort og godt hedder ’Google Wi-Fi’. Og nu er er den tilgængelig i landet.

Det er en simpel hvid boks, der understøtter hurtige standarder som AC1200 2×2, to gange gigabit Ethernet, simultan dual-band (a/b/g/n/ac) samt enkel opsætning af flere adgangspunkter i et ’mesh’-setup.

Se også:  KRACK-sikkerhedbrist: Se om dine enheder er blevet sikret

Begreberne kan være tekniske, men selve opsætningen er indstuderet på at være så enkel som mulig, hvor Google Wi-Fi selv sørger for opsætningen og dynamisk tilpasser denne, så dine enheder altid får den bedste mulige Wi-Fi-forbindelse.

Selve netværkets sikkerhed bygger på en cloud-baseret løsning fra Google, med automatiske opdateringer til enheden eller enhederne på dit netværk.

Google Wi-Fi kan nu bestilles direkte hos selskabets Play-butik, hvor en enkel enhed løber op i 1.090 kroner inklusiv fragt. Køber du tre enheder samtidigt, tilbyder Google mængderabat, hvor du får trioen til 2.890 i stedet for 3.270 kroner – en besparelse på 12 procent.
Du kan læse mere om, eller bestille Google WiFi routeren her.