Googles nye app registrerer bilulykker og ringer efter hjælp

Google arbejder på en ny app, der automatisk registerer bilulykker og ringer til alarmcentralen. Appen kommer sandsynligvis sammen med Pixel 4.

Googles nye app registrerer bilulykker og ringer efter hjælp

Vores mobiler kan efterhånden rigtig meget, dog er denne seneste funktionalitet fra Google den bedste vi længe har hørt om. Googles “Personal Safety” kan nemlig helt automatisk registere biluheld og efterfølgende kontakte alarmcentralen.

XDA-developers har kigget nærmere på appen og har fået fat i screenshots, der viser den ganske godt frem. Det kunne tyde på, at Google har planer om, at lancere den nye funktionalitet sammen med Pixel 4-telefonerne, der præsenteres den 15. oktober. Appen vil være en Google Pixel-eksklusiv og kun i USA, men mon ikke Google ruller den bredere ud på et senere tidspunkt. Det håber vi i hvert fald.

Når appen registrerer et uheld begynder telefonen at vibrere og afspille en alarm-lyd ved maksimum lydstyrke, og man bliver på skærmen spurgt om man behøver hjælp. Får telefonen ikke noget input, så kontaktes alarmcentralen automatisk og lokationen videregives. Appen bruger en kombination af placering, bevægelsessensorer og omgivelseslyd.

Google sikkerhed pixel
Sådan ser skærmen ud når appen registrer et uheld. Foto: XDA developers
Google sikkerhed pixel
Sådan ser det ud når appen kontakter alarmcentralen. Foto: XDA developers
Google sikkerhed pixel
Man har muligvis for at vælge et række kontaktpersoner. Foto: XDA developers

På Googles appbutik står der dette om appen:

“Personlig sikkerhed” er en app til Pixel-telefoner, der hjælper dig med at holde dig sikker, forbundet med alarmcentralen og dine nødkontakter.

  • Hvis din telefon registrerer, at du har været i en bilulykke, kan den hjælpe med at kontakte alarmcentralen for dig. Registrering af bilulykke er tilgængelig i USA.
  • Indtast medicinske oplysninger, og vælg dine nødkontakter. Som standard er denne information tilgængelig, når din telefon er låst for at hjælpe de første på ulykkesstedet.
  • Med nøddeling kan du hurtigt dele en kort besked og din aktuelle placering med alle dine nødkontakter.

Vi kan kun håbe Google ruller den funktionalitet ud til flere enheder og lande.