Googles Project Wing tester luftpost med droner

Google arbejder på et projekt som bruger droner som pakkeleverandør, se videoen af konceptet i aktion her.

Googles Project Wing tester luftpost med droner

slutningen af sidste år snakkede vi om droner som leverede pakker for Amazon, dengang blev det børstet væk som et PR-stunt, men nu ser det ud som om at Google længe har været i gang med at udvikle og teste flyvende fartøjer som kan levere pakker til fjerntliggende egne.

Projektet kaldes Project Wings og er en del af Googles X afdeling som beskæftiger sig med de mere eksperimentelle udfordringer før de bliver mainstream som førerløse biler og Google Glass.

Den lille drone er en hybrid imellem en helikopter og et fly. Den lander og letter vertikalt men vender sig om i luften når den flyver.

Når en pakke skal afleveres, svæver dronen i luften imens den langsomt sænker pakken ned, for enden af den wire der holder pakken, sidder hvad de kalder et lille “æg” som kan afgøre hvornår pakken har nået jorden, når det sker, slippes den og snoren trækkes op igen.

Der vil naturligvis gå lang tid før din Chromecast bliver leveret af en drone, der er en masse regulativer og love som skal overholdes, indtil videre er projektet blevet testet i Australien som et proof-of-concept. Meningen med disse tests var, at påvise at de fleste tekniske udfordringer nu er overvundet, og man har en prototype som er værd at arbejde videre med.

Kilde: The Atlantic