Gorilla Glass 5 i Samsung Galaxy Note 7 imponerer i droptest

Lige så skuffende Gorilla Glass 5 i Samsung Galaxy S7 er hvad ridser angår, lige så imponerende er det i en droptest, hvor det er ufatteligt holdbart.

Gorilla Glass 5 i Samsung Galaxy Note 7 imponerer i droptest

Lanceringen af Cornings nye Gorilla Glass 5 må formodes at være lidt af en følelsesmæssig rutsjebanetur for den amerikanske glasproducent.

Kritikken er nemlig haglet ned over firmaet og lige så meget Samsung, fordi Galaxy Note 7 er den første mobil med det nye glas, der har vist sig ikke at være synderligt hårdført over for ridser i forhold til de fleste andre smartphones.

Læs også: Smartphones med Gorilla Glass 5 ridses utroligt let

Som det har været teorien fra starten af, er Gorilla Glass blevet styrket gevaldigt over for stød fra fald på op til 1,6 meters højde, hvilket dog er sket på kompromis af glassets holdbarhed over for ridser. Det understreges i en ny video fra YouTube-kanalen PhoneBuff, der i et så kontrolleret miljø som muligt tester, hvor holdbare alverdens smartphones er, når de tabes ned på en stenoverflade fra 1 meters højde.

Den nye test med Galaxy Note 7 foregår med iPhone 6s som konkurrent, hvor en maskine slipper de to telefoner samtidig – først hvor de lander med bagsiden nedad, dernæst med bunden, siden og til sidst fronten nedad. Begge telefoner klarer de første fire fald uden større problemer, men Gorilla Glass-bagsiden på Note 7 flækker dog ved første forsøg. Det samme gælder for skærmen, hvor flængerne dog ikke er nær så tydelige og voldsomme som dem på iPhone 6s.

I og for sig er en flænget skærm efter et par tab ikke synderligt imponerende, men det er Galaxy Note 7’s holdbarhed i den efterfølgende ekstratest, der viser hvor stor en forskel Gorilla Glass 5 gør. Hvor iPhone 6s går fuldstændigt itu med en defekt skærm, der ikke længere kan betjenes efter 5 ekstraforsøg, klarer Galaxy Note 7 hele 50 af samme slags, hvorefter skærmen fortsat fungerer upåklageligt.

Læs også: Corning: Derfor ridses Gorilla Glass 5 i Galaxy Note 7 så let

Glasset er naturligvis noget beskadiget langs kanterne, men det er på ingen måde noget, der forhindrer dig i at fortsætte med at bruge den.

Med Gorilla Glass 5 skal du altså ikke bekymre dig om at ende med en smartphone, der ikke længere kan betjenes, hvis du skulle komme ud for at tabe den uheldigt. Til gengæld er der fortsat en stor risiko for at glasset flækker, men igen ikke i en grad, så du ikke kan benytte den.

Sidste opdatering af historien

Siden redaktionen kørte opslaget er der kommet nyt i sagen. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. 19/8/2016 puplicerede vi en ny vinkel om temaet med en artikel om Samsung Galaxy Note 7 er ikke nem at reparere – Det videre forløb i sagen finder du her. Det sidste ord er ikke skrevet. Tjek seneste nyt her.