GPS bliver mere nøjagtigt

Fremtidens GPS-systemer bliver langt meget nøjagtige end dem, vi kender i dag.

GPS bliver mere nøjagtigt

I fremtiden kan satellitnavigations-systemerne i Europa gøres langt mere præcise, end de er i dag.

De satellitter, som blandt andet GPS-enhederne i bilerne navigerer efter, har en præcision på omkring 20 meter. Men ved at kombinere det amerikansk-ejede system med de europæiske EGNOS-satelliter kan nøjagtigheden blive helt ned til 2-5 meter.

EGNOS er forløberen for EU’s satellitsystem Galileo, der stadig er under opbygning, og som foreløbig har kostet milliarder af Euro. Det skriver DR Nyheder.

Flytrafikken kommer først

Der går en rum tid, inden almindelige GPS-systemer til private får adgang til de mere præcise data – flytrafikken kommer nemlig i første række.

I øjeblikket undersøges det, om EGNOS kan bruges i flytrafikken.

Kan navigationen via de gammeldags radarer på landjorden droppes til fordel for en kombination af de amerikanske og europæiske systemer, vil det blandt andet betyde, at der kan være flere fly i luften på en gang.