Guide: Sådan tracker du pokémoner efter opdateringen

Den nye opdatering til Pokémon GO har gjort det sværere at spore pokémoner, men en ny app hjælper os nu med det problem, dog kun på Android indtil videre.

Guide: Sådan tracker du pokémoner efter opdateringen

UPDATE: Appen fik ikke lov at leve længe og er nu også blevet lukket ned. Vi forsøger selvfølgelig hele tiden at holde os opdateret, hvis der skulle komme andre muligheder, men lige nu ser det ud som om, Niantic mener det ganske alvorligt. Smid endelig en kommentar, hvis I skulle støde på andre løsninger.

Er du blevet ramt af Pokémon GO-feberen, så er du sikkert også stødt på den nye opdatering, der har forbedret en række områder af spillet, men som i den grad også har bragt meget kritik med sig.

Siden begyndelsen af spillet har de såkaldte fodaftryk, der skulle vise, hvor langt væk de forskellige pokémoner befandt sig, ikke fungeret optimalt. Det har nu fået Niantic til helt at fjerne afstandsbedømmelsen, så det nu er nærmest umuligt at finde pokémoner tæt på dig.

Men det er ikke det hele. Før opdateringen kunne du nemlig med forskellige tredjeparts apps og websites, som f.eks. den populære Pokevision, spore og finde pokémoner i nærheden, men det er efter opdateringen ikke længere muligt.

Vi har dog via XDA Developers fundet frem til en anden måde, hvorpå du kan tracke pokémoner i nærheden, og det fungerer overraskende godt. Appen er lige nu i en betaversion og desværre kun til Android, men her kommer en guide til, hvordan du kan bruge appen Smart Poké 2 til at finde lokaliteten af pokémoner i dit område.

Læs mere: Pokémon GO: Flere nye funktioner på vej

Sådan får du Smart Poké 2 til at virke på Android

Godt, så du vil gerne have lidt hjælp til at finde og fange flere pokémoner – den kan Smart Poké 2 klare. Appen fungerer ved at vise placeringen af for nyligt spawnede pokémoner i nærheden sammen med den tid, du har til at fange den i, afstanden hen til den i meter, samt hvor sjælden den pågældende type er.

Fremgangsmåden er som følger:

  1. Hent Smart Poké 2 i Google Play Butikken
  2. Hvis du bruger din Google-konto til at spille Pokémon GO, skal du først og fremmest oprette en Pokémon Trainer Club-konto på denne side, hvor du skal indtaste din fødselsdag, email og oprette et brugernavn med adgangskode. (Hvis du allerede bruger en PTC-vil jeg alligevel anbefale dig at oprette en sekundær til denne app)
  3. Nu kan du åbne Smart Poké 2 op, og først skal du acceptere de informationer, appen stikker i hovedet på dig med dens betingelser, og at det er en betaversion.
  4. Derefter skal du logge ind med din netop oprettede PTC-konto, men frygt ikke, det har intet med din i forvejen oprettede Pokémon GO-konto at gøre. (Du bevarer naturligvis din bruger i spillet, og bruger kun denne nye PTC-konto til at finde pokémoner i Smart Poké 2, mens Pokémon GO-appen kører ved siden gennem din normale konto.)
  5. Nu har du én konto til at finde pokémoner og én konto, altså din normale, til at spille Pokémon GO med.

Læs også: Pokémon GO: 75 millioner downloads – Nyt tilbehør på vej

Smart Poké 2
Foto: Mobilsiden.dk

Sådan virker appen

Vi har naturligvis testet appen, og den virker faktisk overraskende godt. I det samme vi åbnede appen op fik vi en oversigt over pokémoner i nærheden, men eftersom menuen primært stod på Rattatas og Pidgeys, lod vi appen køre lidt længere, før vi gik på jagt.

Efter ca. 15 min dukkede dog en interessant pokémon op. På kortet kunne vi se, at en Tentacruel dukkede op ca. 200 meter fra kontoret, der er placeret i kategorien “ualmindelig” og vi fik godt 12 minutter til at fange den.

Se også: Pokémon GO: Den ultimative guide med tips og tricks

Smart Poké 2
Navigationen hen til pokémonen er meget lige til. Foto: Mobilsiden.dk

Vi gik mod den angivne placering, og løbende talte Smart Poké 2 ned i antallet af meter, idet vi nærmede os den.

Godt 40 meter før vi nåede til den, dukkede den op i Pokémon GO-spillet, og som lovet kunne vi nu prøve kræfter med at fange Tentacruel’en, og det lykkedes, som det ses på billederne, at fange den.

Smart Poké 2
Vi fandt nemt denne pokémon, men desværre kun i CP 28. Foto: Mobilsiden.dk

Flere tips

  • Du kan i Smart Poké 2’s indstillinger opsætte notifikationer, så du bliver påmindet hvis en sjælden pokémon dukker op i nærheden af dig. Det betyder dog, at din telefon ikke holde strøm så længe, men hvis du alligevel befinder dig et sted, hvor den bare kan ligge og lade, så virker det som en meget godt feature.
  • Du kan filtrere hvilke pokémoner du vil og ikke vil se på kortet i menuen “Filter” i siden af programmet, og således slippe for at se på flere Pidgeys, Weedles osv.
  • Du kan gå til et andet sted på kortet, hvor du ikke lige befinder dig lige nu, og holde nede med din finger for at den scanner i det område. Her fandt jeg bl.a. en Squirtle ved Christiansborg Slot.
  • UPDATE: Indtil nu har appen bl.a hjulpet med at fange Pikachu, Goldduck, Hypno, Beedrill, og Jynx

Se også: Spiller du Pokémon GO? [AFSTEMNING]

Hvor længe appen får lov at leve er ikke til at sige, men hvis du f.eks. var fast bruger af Pokévision eller bare interesseret i at fange flere og mere sjældne pokémoner, ja så vil du med sikkerhed blive glad for Smart Poké 2.

Hvad synes du om denne app, og har du tænkt dig at prøve den? Eller kender du måske andre programmer, der fungerer bedre eller anderledes? Skriv gerne en kommentar under artiklen.

Smart Poké 2
Du kan både få notifikationer, filtrere søgningen og finde pokémoner længerre væk fra dig. Foto: Mobilsiden.dk