Guitar Hero til Android-mobiler

Ejere af Android-mobiler kan snart spille Guitar Hero.

Guitar Hero til Android-mobiler

Det har længe været kendt, at det største problem ved Android Market har været mangel på applikationer fra kendte udgivere.

Alle applikationer til Andoid er i dag gratis, hvilket også afspejler sig på udbuddet og kvaliteten af disse. Men nu skulle der være håb forude, og blockbuster-spil meldes på vej til Android.

I den officielle pressemeddelelse forlyder det at “Spillerne skal bruge touchscreen til at spille guitar på og spillet er incl. Deep Purple’s “Smoke On The Water”, Guns’n’Roses “Welcome To The Jungle” m.fl. Der vil hver måned være en bonus sang tilgængelig”.

Andre kendte spil der også kommer til Android er “Hvem vil være millionær” og “Matador”.