Hackere truer Dropbox-brugere: 7 millioner konti i spil

En anonym pastebin-bruger truer med at lække login-oplysninger på 7 millioner Dropbox-konti.

Hackere truer Dropbox-brugere: 7 millioner konti i spil

Efter weekendens Snapchat-læk er det nu Sky-lagrings tjenesten Dropbox der nu er i hackernes søgelys. En anonym bruger på udvikler-tjenesten pastebin.com lækkede i går login-oplysninger på 400 Dropbox-konti.

De første konti er, ifølge hackeren selv, kun et forsmag på de over 6,9 millioner konti som hackeren kan frigive. Den anonyme hacker efterlyser nu bitcoin-betalinger mod offentliggørelse af de resterende konti.

Indsamlingen har givet pote, for endnu en stribe konti blev frigivet i dag. Det skriver Engadget.com.

Hackerens anonyme opfordring til køb af krænkede Dropbox-konti, som den så ud på pastebin.com

Dropbox: vi er ikke blevet hacket

I kølvandet på det påståede læk, forsikrer Dropbox at brugernes data er i sikre hænder. På Dropbox’ blog pointerer tjenesten, at de lækkede login-oplysninger er blevet opsnappet andetsteds.

Dropbox understreger samtidigt, at de anvender sikkerheds-foranstaltninger, der monitorerer for mistænkelig aktivitet, og automatisk nulstiller login-oplysninger i tilfælde af tvivlsom aktivitet. 

Dropbox benytter lejligheden til at råde brugerne, til ikke at genanvende passwords på tværs af tjenester. Samtidig anbefaler tjenesten at slå to-faktors autentifikation til, når du bruger DropBox.

Læs også: Apple strammer op på sikkerheden i iCloud