Hacket eBay anbefaler: skift passwordet nu

e-handels giganten har lidt under et hackerangreb i to uger. Med læk af følsomme oplysninger til følge.

Hacket eBay anbefaler: skift passwordet nu

Ebay Inc. råder samtlige af deres 233 millioner brugere til at skifte password snarest. Anbefalingen kommer i kølvandet på to ugers lænsning af følsomme data fra Ebay’s netværk. Brugernes personlige oplysninger som adresse, telefonnummer, e-mail, fødselsdato og krypterede passwords muligvis lænsede.

Det var ved hjælp af ansattes login-info, at hackere fik adgang til Ebay-brugeres personlige oplysninger. Ebay bedyrer, at ingen mistænkelige køb eller salgsaktivitet forgik som følge af angrebet. Samtidig er ingen følsomme økonomiske oplysninger, herunder kreditkort-info, blevet opsnappet. Det skriver eBay i et blogindlæg.

For at vide sig helt sikker, råder Ebay til, at passwordet skal skiftes ud. Anvender man samme password på andre sites skal disse også opdateres da passwordet nu kan være kompromitteret.

En talsmand for DBA.dk, som ejes af eBay Inc., forsikrer at den danske e-handels portal ikke er berørt af cyber-angrebet. På den baggrund går DBA.dk ikke aktivt ud og anbefaler deres brugere at skifte deres DBA password.