Har Microsoft egen Windows Phone på vej?

Microsoft rygtes at være på vej med egen Windows Phone enhed kaldet Surface Phone.

Har Microsoft egen Windows Phone på vej?

Tilbage i september måned lancerede HTC i samarbejde med Microsoft to nye smartphones kaldet Windows Phone 8X by HTC samt Windows Phone 8S by HTC.

  – Alt om Windows Phone 8X og 8S by HTC

Nu forlyder det fra flere kilder i branchen at Microsoft er på vej med et produkt de helt alene står bag, i samme stil som med deres Surface tablets. Det skriver BGR.com.

  – Her er Microsoft Surface – alt om de nye tablets
 

Enheden skal konkurrere med topprodukter fra både Android og Apple, og vil være udstyret med Windows Phone 8.

Kilderne fortæller ydermere til BGR.com, at enheden ikke forventes klar før første halvdel af 2013, samt at selskabet vil give plads til sine samarbejdspartnere når lanceringen af de første Windows Phone 8 enheder lanceres.

Windows Phone af Microsoft
Et koncept billede af en Surface Phone fra Microsoft (Foto: Deviantart.com)