Hele 30 pressefotos af HTC U11+ lækket

Dagen inden HTC's event er 30 knivskarpe pressefotos af flagskibet U11+ blevet lækket. Se dem alle her.

Hele 30 pressefotos af HTC U11+ lækket

Blot én dag før HTC løfter sløret for topmodellen U11+ er en enorm mængde af pressefotos dukket op, som viser telefonen fra alle vinkler og i de forskellige farver. Det er hjemmesiden PhoneArena, der er kommet i besiddelse af de mange billeder.

Læs også: Nu kan du få HTC U11 i lækker ’solar red’

Hidtil har det været stærkt begrænset med lækkede billeder af HTC U11+, men specifikationer og andre detaljer har der dog været masser af. Nu må HTC dog også sande, at det er svært at holde billeder af topmodellen bag lukkede døre.

HTC U11
Foto: Phonearena.com

Knivskarpe pressefotos: Her er HTC U11+

Den første del af billederne viser U11+ fra forskellige vinkler og dermed giver et detaljeret indblik i, hvordan den kommer til at tage sig ud. Og ikke overraskende tager den afsæt i designet fra U11. Den måske mest interessante detalje, som billederne afslører, er at U11+ kommer en i speciel variant med en gennemsigtig bagside – noget der må siges at høre til sjældenhederne.

At U11+ skulle få en gennemsigtig bagside er netop noget, som Twitter-tipsteren evleaks kunne afsløre i forgårs. I et tweet skrev han: “HTC U11+ farver: sort, sølv og semitransparent”.

Læs også: HTC teaser med billeder af U11 Plus

Både på ovenstående billeder og de nedenstående billeder ses det, at den halvgennemsigtige U11+ har en sort farve, hvor man altså kan ane komponenterne igennem. Og som HTC’s teaser forleden indikerede, får den trådløs opladning. Der ses nemlig tydeligt en spole oven på batteriet, som bruges til den trådløse opladning. Dette lidt specielle design bekræftes også af Evan Blass selv i et tweet, som er udgivet her til middag.

HTC U11
Foto: Phonearena.com

Den sidste del af billederne viser nogle mere traditionelle pressefotos af U11+ set forfra, bagfra, fra siderne, toppen og bunden. Igen ses det tydeligt, at U11+ ligner U11 utroligt meget.

Bortset fra på bagsiden ser to af farverne også ud til at være tæt på identiske. Det er umiddelbart kun den halvgennemsigtige bagside, der får den grå farve til at se anderledes ud end den halvgennemsigtige sorte farve.

Sådan bliver HTC U11+

I U11+ kan du se frem til samme Snapdragon 835-processor som i den nuværende U11. Den får følgeskab af 4 GB RAM og 64 GB lagerplads. En variant med 6 GB RAM og 128 GB lagerplads ventes også at blive lanceret. Den store skærm vil måle 6” og have en QHD+-opløsning på 1.440 x 2.880 pixels. Skærmforholdet bliver dermed det ekstra aflange 18:9.

U11+ får også et ganske stort batteri. Hele 3.930 mAh bliver der ifølge rygter plads til. Til sammenligning er der ’kun’ 3.000 mAh i U11.

Læs også: HTC U11 Plus får kæmpebatteri

Kameraet bliver fortsat på 12 megapixel og med en blænde på f/1.7, men om det er præcis samme sensor, er endnu uvist. U11 er i forvejen sikret med en IP67-certificering, men i U11 Plus HTC skulle der komme en IP68-certificering. Vand bliver altså på ingen måde en udfordring for den kommende topmodel. U11 Plus ventes som bekendt blive præsenteret i farverne i morgen den 2. november.