Hent Mobilsiden.dk til din iPhone

Efter en lang og sej kamp er det endelig lykkedes for Mobilsiden.dk at få en applikation til iPhone færdig.

Hent Mobilsiden.dk til din iPhone

Nu er den her. Mobilsiden.dk som applikation til iPhone.

Applikationen giver dig alle nyhederne, anmeldelser og tips, og de kan vises både i kronologisk rækkefølge eller opdelt på de forskellige producenter.

Foruden at læse artiklerne, så kan du også dele dem på Facebook eller via mail, samt aktivere alerts, så du ALTID er opdateret på alle nyhederne.

Når en artikel er læst, kommer der et flueben ud for den. Og som på andre apps kan man blot trække ned i listen, for at opdatere indholdet. En artikel kan desuden gemmes som et bogmærke i ”Mine Nyheder”.

På artikler hvor der er billeder kan disse åbnes i store størrelser, ved at lægge iPhonen ned.

I den første version (v. 1.0) er det ikke muligt at kommentere på indholdet, men et link i bunden af artiklen, åbner kommentarerne på den mobile website.

Applikationen er gratis og kan downloades nu i App Store – applikationen kræver minimum iOS version 4.0.

Vi håber I vil komme med en masse feedback – gerne i kommentarfeltet herunder – og ellers inde i iTunes under applikationen.

Hvorfor Apple først?

Vi ved mange vil vide, hvorfor vores app til iOS kommer først. Og ja – det ærlige svar er egentlig kort og godt ”det var heller ikke planen”.

Men det har været en lang og sej kamp, at få applikationen færdig, da der har været ufatteligt mange forhindringer på rejsen hertil. 

Den oprindelige plan var at lave både en Android og en iPhone version, og så sende Android på gaden først. Men udviklingen af iOS versionen, tog langt længere tid end forventet.

– ”Vi ville have givet Android-brugerne en overraskelse – men dette mislykkedes. De første designskitser fungerede ikke på da de kom over på mobilskærmen, og vi måtte smide flere måneders arbejde ud for at starte forfra. Da vores projekt var skredet så meget, var vi nødt til bare at blive færdige hurtigst muligt. Her valgte vi at gå iOS-vejen – da det ganske simpelt var hurtigst”, fortæller chefredaktør John G. Pedersen.

Det er firmaet Releaze som har lavet applikationen for Mobilsiden.dk.

Hvad så med Android?

Siden sommer har alt fokus været lagt på at gøre iOS-udgaven færdig og nu arbejdes der så med Android. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at estimere en eksakt dato.

 – ”Belært af bitter erfaring med iPhone-app’en, så tør vi endnu ikke melde en dato ud. Men vi sætter arbejdet i gang inden for de næste 14 dage,” fortæller John G. Pedersen.

Udover Android er der også planer om en applikation til Windows Phone. 

Hent Mobilsiden.dk i App Store

Se også vores mobile websites for henholdsvis Mobilsiden.dk og Mobildebat.dk.

Mobilsiden.dk, app
Mobilsiden.dk – screenshot fra iPhone applikation version 1.0. Foto: Mobilsiden.dk

Historien følges op

Redaktionen følger op med den seneste udvikling i sagen. mobilsiden fortsatte historien. d. 31/1/2012 dykkede vi igen ned i emnet med sagen; iPhone-ejere trætte af, at Apple ignorerer problem – Følg den videre histore her. Læs også seneste nyt om temaet her.