Her er 3’s ekslusive Razer Phone-tilbud

3 bliver det første danske teleselskab som vil føre Razer-smartphonen til gamere.

Her er 3’s ekslusive Razer Phone-tilbud

Er mobilspil og mobilunderholdning vigtigst for dig, er gårsdagens fra Razer et oplagt bud på en smartphone med sin 120Hz Ultramotion display og ATMOS Dolby-lyd.

Læs også:  Razer Phone – Lyd og billede til store spiloplevelser

Vil du have fingrene i den, bliver det teleselskabet 3 du skal handle med, da det siden maj måned i år har indgået et globalt samarbejde med Gaming-giganten. Derfor bliver 3 også først med mobilen herhjemme.

”Hos 3 stræber vi efter at være de første med det nyeste. Samarbejdet med Razer giver os mulighed for at kunne tilbyde noget unikt til gamere i Danmark. Mobilgaming og eSport bliver større og større, og derfor er vi meget stolte over at være det eneste teleselskab, der kan tilbyde en telefon målrettet netop det publikum”, siger David Elsass, direktør for privatmarkedet hos 3.

Teleselskabet 3 vil få Razer Phone både i ’normal edition’ samt ’special edition’. Prisen vil afhænge af abonnementsvalg. Det vil eksempelvis løbe op i 150 kr./md. i 30 mdr. for telefonen og 200,-/md. for et Fri tale 20 GB-abonnement med 3Deling og 3LikeHome. Det svarer til en mindstepris på 5.800,- kr. inkl. oprettelse. Kontantpris uden abonnement lyder på i alt 5.899,-

Du kan se andre priseksempler og forudbestille mobilen fra 3’s hjemmeside her. Forudbestillingerne starter den 3. november med de første leverancer den 17 november.