Her er årets 10 mest googlede elektronikprodukter

Google har udgivet sin årlige liste over, hvad danskerne har søgt mest efter i 2018. I kategorien elektronik er der flere overraskelser.

Her er årets 10 mest googlede elektronikprodukter

2018 lakker så småt mod enden, og traditionen tro kigger Google derfor tilbage på, hvad der har hittet mest på søgemaskinen i løbet af år. De mest googlede ting er ifølge Google de søgetermer, der har oplevet den højeste stigning i forhold til året før.

I en pressemeddelelse har Google offentliggjort ni forskellige top 10-lister, som viser de mest googlede ting inden for blandt andet danskere, musik og underholdning, men altså også for elektronik – og netop den sidste kigger vi nærmere på her.

Læs også: Google 2016 – det søgte danskerne efter

Lad os ikke trække spændingen længere. De mest 10 søgte ting inden for elektronik i 2018 er følgende:

  1. Ventilator
  2. iPhone XS
  3. iPhone X
  4. Aircondition
  5. OnePlus 6
  6. Samsung Galaxy S9
  7. Huawei Mate 20 Pro
  8. iPhone XR
  9. Huawei P20
  10. OnePlus 6T

Det kan umiddelbart synes mærkeligt, at søgetermen ’ventilator’ ligger nummer 1, men det skyldes naturligvis den utroligt varme sommer, vi har haft i år. Her opstod der pludselig en enorm efterspørgsel og mangel på ventilatorer, så derfor har mange måttet google sig frem til forhandlere af disse.

At Apple klarer sig godt på listen, kommer næppe som en overraskelse. Men det må alligevel siges at være ret godt gået, at Apples to mobiler, iPhone XS og iPhone X, ligger henholdsvis 2 og 3. På en 4. plads kommer ’aircondition’, mens 5. pladsen er lidt af en overraskelse: nemlig OnePlus 6. Det stadig relativt lille smartphonemærke har i den grad fået vind i sejlene og begynder så småt at vinde udbredelse blandt den gennemsnitlige dansker.

På en 6. plads kommer ’Samsung Galaxy S9’, som også indikerer, at Samsungs produkter er ganske populære. Dernæst finder vi ‘Huawei Mate 20 Pro’ på en 7. plads, hvilket også må siges at være et udtryk for, at Huaweis Mate 20-serie har klaret sig ganske glimrende i Danmark.

Apple er igen at finde på en 8. plads: denne gang med iPhone XR, mens Huawei P20 ligger på 9. pladsen. Til sidst på 10. pladsen finder vi igen en overraskelse i form af ‘OnePlus 6T’.

Flere nyheder om Oneplus

Siden vi publicerede denne fortælling er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. 27/11/2018 publicerede redaktionen historien om TIP: Sådan får du Googles kamera-app med Night Sight – Læs mere her. Seneste nyheder om Oneplus findes her..