Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Her er den nye billigere iPhone: iPhone 11

Her er den nye billigere iPhone: iPhone 11

Apple har netop lanceret nye modeller til iPhone-familien. Her kan du møde den nye billigere iPhone 11.

Foto: Apple

Da Apples billigere iPhone XR blev lanceret sidste år, var der utallige protester over  dens LCD-skærm, der i prisklassen havde en ringe opløsning, og også de brede kanter omkring skærmen blev kommenteret. Sjovt nok viste iPhone XR sig, at blive Apples bedst sælgende iPhone, af sidste års tre modeller. Derfor er det ikke så mærkeligt, at Apple i år klar med en ny og forbedret udgave.

Den nye model har skiftet navn til iPhone 11, hvilket falder bedre i hak med navngivningen af de to andre nye iPhones (iPhone 11 Pro og 11 Pro Max) og Apples andre produktkategorier.

Den nye iPhone 11 ligner iPhone XR til forveksling, men er blevet forbedret på flere områder. Skærmen er stadig på 6,1 tommer, med en stor notch der blandt andet indeholder en ToF-linse til Face ID. Fx har den nye iPhone 11 fået Apples nyeste A13-chip, ultra vidvinkellinse og en ny natfunktion til kameraet. Den nye iPhone 11 kommer i seks farver: lilla, hvid, grøn, gul, sort og rød.

Læs også: Her er priserne på Apples nye iPhone 11-serie

GPU'en på A13-chipsættet er slår alle andre flagskibe, påstår producenten.
GPU'en på A13-chipsættet er slår alle andre flagskibe, påstår producenten.
Foto: Apple

Apples nye A13-chip skulle, ifølge producenten, være den hurtigste mobile chipsæt nogensinde. Grafikchippen slår de hurtigste Android flagskibe af banen.

"A13 Bionic, den hurtigste chip nogensinde i en smartphone, giver uovertruffen ydeevne til alle de opgaver, iPhone 11 skal klare, og har op til 20 % hurtigere CPU og GPU end A12. A13 Bionic er bygget til maskinlæring med en hurtigere Neural Engine til analyse af billede og video i realtid og nye maskinlæringsacceleratorer, der gør det muligt for CPU'en at levere mere end 1 billion handlinger pr. sekund." skriver Apple i en Pressemeddelelse og fortsætter:

"Sammen udgør A13 Bionic og iOS 13 den bedste maskinlæringsplatform i en smartphone. A13 Bionic er konstrueret til effektivitet og har fremragende batteritid til hele dagen."

Apples iPhone 11 kommer med et større batteri, der giver en ekstra times batterilevetid over iPhone XR. Der er også forbedret Face ID, der formodes at låse telefonen hurtigere op. iPhone 11 har fået IP68 beskyttelse mod vand og støv - en forbedring fra iPhone XR med IP67.

iPhone 11 kommer i seks farver.
iPhone 11 kommer i seks farver.
Foto: Apple

Nyt dobbelt kamera

Apple iPhone 11 kommer denne gang med to kameralinser, en 12 megapixel primær linse og en 12 megapixel ultra vidvinkel, der giver op til 2x optisk zoom. 

Kameraet er klart i fokus i iPhone 11. Der er masser af nye funktioner, fx en ny high-key mono-portræt effekt, og selve portrættilstanden fungerer nu også på kæledyr.

Den største tilføjelse er måske Nattilstand i kameraet. Apple vil med denne funktion konkurrere direkte med Googles Pixel-enheder og Samsungs nyeste Note10 og S10 samt Huaweis P30 Pro. Nattilstand bruger "adaptiv bracketing" for at forbedre billeder taget om natten.

Man kan nu skifte i mellem ultra vidvinkel og det almindelige kamera til videooptagelse, og der er understøttes 4K-opløsning op til 60 fps, slowmotion, timelapse og en ny forbedret dynamisk rækkevidde på begge kameraer.

Det frontvendte kamera får en opgradering til et 12 megapixel kamera med vidvinkel. Det forreste kamera understøtter også gøre 4K ved 60 fps og slowmotion.

Foto: Apple

Kan forudbestilles fra fredag i seks nye farver

Apple iPhone 11 kan forudbestilles fra fredag den 13. september, og lander i butikkerne fredag den 20. september. Telefonen kommer i farverne: lilla, grøn, gul, sort, hvid og PRODUCT(RED). Priserne starter ved 6.299 kroner, og Apple er sikre på, at kombinationen af den relativt lave pris og de mange funktioner vil gå rent ind hos brugerne:

“IPhone 11 er den næste generation af iPhone, fyldt med fantastiske nye funktioner i et utroligt design, bl.a. nye kameraer med vidvinkel og ultravidvinkel, der giver helt fantastiske videoer og fotos, kraften og brugervenligheden ved iOS 13 og A13 Bionic – den hurtigste chip nogensinde i en smartphone, som hurtigt kan klare de opgaver, der betyder mest for folk hver dag,” sagde Phil Schiller, Apples Senior Vice President of Worldwide Marketing.

“Med den tætte integration mellem hardware, software og tjenester giver fremskridtene i iPhone 11 endnu flere kunder en uovertruffen brugeroplevelse til en overkommelig pris. Vi er sikre på, at folk vil elske den.”

Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies