Her er den nye MacBook Pro

Dagens Apple-event er netop afsluttet, og her blev der løftet sløret for den helt nye MacBook Pro. Læs alle nyhederne her.

Her er den nye MacBook Pro

Opdateringen af Apples MacBook Pro har været længe undervejs, men nu er den her endelig. For få øjeblikke siden kunne Apples topfolk stolt præsentere deres nyeste super-computer, der bød på en lang række forbedringer, samt en masse nye spændende features.

Touch Bar

Den nok største og måske mest interessante nye funktion på MacBook Pro er introduktionen af en aflang touch-skærm langs toppen af keyboardet.

Denne nye del af computeren, navngivet Touch Bar, erstatter således de klassiske funktions-knapper, for i stedet at kunne tilpasse sine trykfølsomme knapper til det åbne program.

Touch Bar gør det f.eks. muligt at spole frem og tilbage i en film ved at køre fingeren langs skærmen, giver dig en række værktøjsknapper i safari, eller redigeringsmuligheder i Pages, Word, Photoshop osv.

Alt i alt virker denne nye måde at forstå et tastatur på utrolig smart, og det bliver uden tvivl spændende at se, hvor meget og hvordan MacBook Pro-brugere kommer til at gøre brug af den nye funktion.

Læs også: Apple iPhone 7 Plus: En luksusfærge af en mobil [TEST]

Indbygget Touch-ID

I forlængelse af den nye Touch Bar blev også Touch-ID introduceret. Touch-ID er den fingerscannings-teknologi, der ligeledes findes i de nyeste iPhones og iPads, og nu er integreret i MacBook Pro’s tænd/sluk-knap.

Med den kan du eksempelvis logge ind på din computer og betale for online-køb via Apple Pay. Men samtidigt gør Touch-ID det også muligt hurtigt at skifte mellem brugere, hvis man f.eks. er flere om at dele bærbaren.

På den måde ved den, hvilken bruger der placerer sin finger på scanneren, og du bliver ledt direkte hen til den rette profil.

Se også: Apples iOS 10 oplever rekordvækst

MacBook Pro
Foto: Apple

Slankere og lettere

Som med alt andet nyt fra Apple, så er de nye Pro’s blevet både tyndere og lettere. 13 og 15 tommer modellerne er henholdsvis blevet 3 og 2,5 mm tyndere, og begge har de tabt sig godt 200 gram.

Apple er naturligvis stolte af, at de kan pakke så meget maskinkraft ind i så slank en maskine, og for at sammenligne viste de den nye 13 tommer udgave frem ved siden af den tynde MacBook Air, som den faktisk er mindre end.

Se også: Afsløring: Apples safirglas ridser for let [VIDEO]

Nyt tastatur

Som følge af dette nye tyndere design, er der også blevet foretaget et redesign af tastaturet. På den nye MacBook Pro gør Apple brug af keyboard-mekanikken fra 12-tommers MacBook’en, den såkaldte Butterfly-teknologi.

Dette betyder, at tasterne ikke længere trykker ned på samme måde, men i stedet bliver en smule fastere og lidt hårdere, og det bliver helt sikkert noget man lige skal vænne sig til, hvis man kommer fra en ældre MacBook.

Under tastaturet er der også nyt. Trackpad’en er nu blevet hele to gange større, og denne bygger ligeledes på en tidligere kendt Apple-teknologi, nemlig Force Touch. Med den får man altså ikke længere et ”rigtig klik”, men derimod følelsen via en vibration.

Læs også: Apple Watch Nike+ kan købes i Danmark den 28. oktober

Anderledes porte

Først og fremmest kan vi slå koldt vand i blodet – der er stadig et almindeligt stik til dine høretelefoner, og den nye MacBook Pro er altså heldigvis ikke blevet udsat for iPhone 7-effekten. Dog er der alligevel interessant nyt for typen af indgangsporte.

Apple har nemlig valgt kun at satse på den stadig ret nye teknologi USB Type-C, og derfor er der altså ingen klassiske USB-porte at finde på computeren.

I stedet findes denne nye type i to eksemplarer på den lille model af 13 tommeren, mens fire porte er at finde på den store udgave af 13 tommeren samt den helt store udgave med en skærm på 15 tommer.

Se denne: Smæk til Apple Watch – salget er styrtdykket

Det smarte ved de nye porte, hvorvidt man kommer til at savne almindelige USB-porte eller ej, er at hver port kan bruges til alt lige fra opladning, output til en ekstern monitor, overførsel af data osv.

På den måde er man ikke længere begrænset af dedikerede porte, men derimod er der frit valg mellem indgangene.

Helt nye højtalere

På lydfronten er der også sket en opgradering, og nu er der både stereohøjttalere at finde i den lille og store model af Pro’en. Højttalerne er placeret langs tastaturets sider, og den nye lydteknologi vil angiveligt bringe op til 58% højere lydstyrke og op til 2,5 gange kraftigere bas.

Tjek også: Apple iPod fylder 15 år – se udviklingen år for år

MacBook Pro
Foto: Apple

Pris og tilgængelighed

De nye MacBook Pro’s kommer i tre modeller.

  • MacBook Pro 13 tommer uden Touch Bar og med 2 USB-C porte: 12.999 kr.
  • MacBook Pro 13 tommer med Touch Bar og med 4 USB-C porte: 15.499 kr.
  • MacBook Pro 15 tommer med Touch Bar og med 4 USB-C porte: 21.099 kr.

Alle modeller findes i den klassiske farve Silver og den helt nye farve Space Grey. MacBook Pro kan bestilles fra Apples hjemmeside nu, og skulle angiveligt kunne afsendes inden for 3-4 uger. Dog kan den lille 13 tommer udgave fås allerede fra begyndelsen af næste uge.

Nedenfor finde en mere udførlig beskrivelse af de tre modellers respektive specifikationer:

MacBook 13 tommer (u. Touch Bar og m. 2 porte)

Touch Bar med Touch ID: Nej
Farve: Silver og Space Grey
Skærm: 13,3 tommer Retina, 2560 x 1600
Ydelse: 2,0 GHz dual-core Intel Core i5, 8 GB RAM
Lagringsplads: 256 GB SSD
Porte: 3,5mm jackstik og to USB-C (Thunderbolt 3)
Kamera: 720p FaceTime HD
Lyd: Stereohøjtalere, to mikrofoner
Batteri: Op til 10 timer m. internetsurfing og 30 dages standby-tid
Størrelse: 1,49cm x 30,41 cm x 21,24 cm
Vægt: 1,37kg
Styresystem: macOS Sierra

MacBook 13 tommer

Touch Bar med Touch ID: Ja
Farve: Silver og Space Grey
Skærm: 13,3 tommer Retina, 2560 x 1600
Ydelse: 2,9 GHz dual-core Intel Core i5, 8 GB RAM
Lagringsplads: 256/512 GB SSD
Porte: 3,5mm jackstik og fire USB-C (Thunderbolt 3)
Kamera: 720p FaceTime HD
Lyd: Stereohøjtalere, tre mikrofoner
Batteri: Op til 10 timer m. internetsurfing og 30 dages standby-tid
Størrelse: 1,49cm x 30,41 cm x 21,24 cm
Vægt: 1,37kg
Styresystem: macOS Sierra

MacBook 15 tommer

Touch Bar med Touch ID: Ja
Farve: Silver og Space Grey
Skærm: 15,4 tommer Retina, 2880 x 1800
Ydelse: 2,6/2,7 GHz quad-core Intel Core i7, 16 GB RAM
Lagringsplads: 256/512 GB SSD
Porte: 3,5mm jackstik og fire USB-C (Thunderbolt 3)
Kamera: 720p FaceTime HD
Lyd: Stereohøjtalere, tre mikrofoner
Batteri: Op til 10 timer m. internetsurfing og 30 dages standby-tid
Størrelse: 1,55cm x 34,93 cm x 24,07 cm
Vægt: 1,83kg
Styresystem: macOS Sierra

Videre nyt om internet

Siden vi publicerede denne historie er der kommet nyt om sagen. mobilsiden fulgte op på historien. 14/10/2016 blev sagen bragt videre med en artikel der tunede ind på Hvor meget mobildata har du behov for? [TIP] – Den videre historie kan du læse her. Seneste nyt om temaet kan du finde her.