Her er LG Optimus 4X HD i hvid

For flere måneder siden præsenterede LG den kommende Optimus 4X HD i sort, men den findes også i hvid. Se den her.

Her er LG Optimus 4X HD i hvid

Da Mobile World Congress løb af stablen i slutningen af februar, blev der præsenteret et hav af nye smartphones. En af dem var LG’s Optimus 4X HD i sort, som efterlod et godt indtryk hos Mobilsiden.dk.

Nu viser det sig imidlertid, at LG har mere i posen. En hvid udgave af Optimus 4X HD er således blevet fanget på en række fotos, som er blevet offentliggjort på taiwanske eprice.com.tw.

Specifikationerne skulle være de samme – det vil sige 4,7″-skærm, 1,5GHz quad-core Nvidia Tegra 3-processor, otte megapixels-kamera, 1,3 megapixels frontvendt kamera, 1GB RAM, 16GB intern lagerplads med mulighed for udvidelse via microSD. Styresystemet er Android 4.0.

Billederne ovenfor viser front og bagside af den hvide LG Optimus 4X HD, men endnu flere billeder og et par korte videoer findes på eprice.com.tw via dette link.