Her er Nokia Lumia 900

Nokia har introduceret Lumia 900 – 4,3” skærm, 8 megapixels kamera, 16 GB hukommelse og 4G LTE til internet-adgang.

Her er Nokia Lumia 900

Vi kender allerede Nokia Lumia 800 og Lumia 710, men Lumia 900 er en nyhed – dog kun til det amerikanske marked, via teleselskabet AT&T.

Der er tale om en smartphone med systemet Windows Phone 7.5.

Nokia Lumia 900 vejer 158 gram og har en 4,3 tommer skærm med AMOLED ClearBlack Display, der giver bedre synlighed i omgivelser hvor der er kraftigt lys.

Under coveret, og det brudstærke Gorilla Glass, finder en processor på 1,4 GHz fra Qualcomm. Der er tale om en single-core CPU, altså ikke hverken dual- eller quad-core, som mange andre nye smartphones kommer med.

Lumia 900 kan komme på nettet via kendte teknologier som WiFi og 3G, men også 4G LTE er understøttet. Umiddelbart dog kun på frekvenserne 700, 1700 og 2100 MHz – i Danmark benyttes 4G LTE via 2400 MHz. Det vil betyde, at 4G-delen ikke vil fungere i Danmark.

Lumia 900 har desuden 14,5 GB intern hukommelse, Bluetooth, 8 megapixels kamera med optik fra Carl Zeiss og dobbelt LED fotolys. På fronten sidder desuden et lille kamera til brug ved videosamtaler.

Som Nokias andre Lumia-enheder får denne også gratis GPS-navigation via programmet Nokia Drive (Nokia Kørsel, på dansk). Der er desuden indgået en aftale med spilproducenten EA Games der betyder, at 20 af de mest populære spil i verden kommer til Windows Phone Marketplace – og det bliver Nokia Lumia-ejere der får adgang til dem først.

Batteriet i Lumia 900 er i øvrigt på 1.830 mAh.

Nokia Lumia 900
Nokia Lumia 900. (Foto: Nokia). Foto: Nokia

Lumia 900 uden for USA?

Nokia Lumia 900 er som nævnt introduceret eksklusivt til det amerikanske teleselskab AT&T, men det er ikke det samme som, at mobilen ikke kommer på markedet uden for USA.

Vores venner på Recordere.dk deltog i det amerikanske pressemøde på CES-messen, og her kom spørgsmålet også, om Lumia 900 bliver tilgængelig i andre lande.

Det kryptiske svar fra Nokia var:
– “Vi tager hver launch for sig selv”.

På Mobilsiden.dk tillader vi os at gætte på, at der måske vil være nyt på Mobile World Congress, verdens største mobilevent, der starter i Barcelona i slutningen af februar. Mobilsiden.dk dækker begivenheden.

Læs også:
Læs alle detaljerne om Nokia Lumia 900

Det sidste nye

Næste historie om emnet er også interessant. mobilsiden har holdt fast i temaet. 9/1/2012 fik historien nye ben at gå på med artiklen; Nokia Lumia 900 kommer i aftenKlik her og læs den fulde artikel.. Se også de seneste nyheder om emnet her.