Her er Nokias to første comeback-telefoner

Nokia introducerer nu Nokia 150 og 150 Dual-SIM - Det er selskabets to første telefoner siden Microsoft-ejerskabet.

Her er Nokias to første comeback-telefoner

Nokia er delvist tilbage. Det hæderkronede mobilmærke, bliver i dag vakt til live i form af de to første mobiltelefoner under det nye ejerskab fra det nystiftede moderselskab HMD Global.

Telefonerne hedder Nokia 150 og 150 Dual-SIM og er basale featurephones som styres med taster og kun råder over et lille 2,4” display.

De to telefoner er støbt i robust plast og byder på en kort liste af anvendelige features herunder: kamera med flash, FM Radio, MP3-afspiller samt en lang driftstid med op til 31 dages standby. Det famøse Nokia-spil, Snake, er også ombord.Telefonen understøtter ikke 3G og 4G-netværk.

At Nokias to første smartphones er skrabede, afspejler sig i den officielle pris. Begge Nokia modeller vil få en debutpris omkring 25€ når de ryger i handlen i starten af 2017.

Læs også:  Nokias to Android-smartphones først klar i starten af 2017

Nokia 150
Nokia 150 er en simpel og billig featurephone. Foto: Nokia

Mere på vej fra Nokia

Det er ikke udelukkende featurephones vi kan forvente at se, fra genopståede Nokia. Mobilproducenten vil være til stede ved dette års store MWC-messe i februar, hvor det vil afholde en pressekonference. 

Her forventes det, at Nokia vil løfte sløret for et decideret flagskibsprodukt baseret på Android-styresystemet til smartphones.

Se også:  Første læk: Her er den nye Nokia-smartphone

Mere om temaet

Siden redaktionen publicerede artiklen er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fulgte op på historien. 9/12/2016 publicerede redaktionen artiklen om Qualcomm Snapdragon 835 slår Apple A10 i hastighedstestKlik her og læs artiklen.. Se også seneste nyt om tematikken her.