Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Her er OnePlus TV: 4K QLED og indbygget soundbar

Her er OnePlus TV: 4K QLED og indbygget soundbar

I går lancerede OnePlus deres første TV nogensinde. OnePlus TV har en 55 tommer 4K QLED skærm med Dolby Vision og HDR10+.

Foto: OnePlus

Rygterne om et OnePlus Smart-TV hørte vi for første gang om i september sidste år, og nu er det altså endelig blevet en realitet. OnePlus lancerede i går OnePlus TV ved et event i Indien. TV'et bliver i første omgang kun tilgængeligt i Indien, men OnePlus arbejder på at få det ud på flere markeder. 

OnePlus TV er udstyret med en 55 tommer 4K QLED skærm med understøttelse af Dolby Vision og HDR10+. Tjenesterne Amazon, Sun NXT, Voot, Netflix, Eros Now og YuppFlix understøtter fra lanceringen Dolby Vision på TV'et. Skærmen fylder hele 95,7 procent af enhedens front.

OnePlus TV er endelig en realitet.
OnePlus TV er endelig en realitet.
Foto: OnePlus

Pop-up soundbar i OnePlus TV

OnePlus TV kommer med en indbygget soundbar med otte højtalere på 50W. Seks højtalere er frontvente og de sidste to peger bagud. Dolby Atmos er understøttet og OnePlus lover en "fordybende lydoplevelse". 

Soundbaren gemmer sig elegant i TV'et, når det ikke er i brug. Når man tænder TV'et, så dukker den automatisk op fra TV'ets bund på bare 7,2 sekunder. Ifølge OnePlus er mekanikken gennemtestet og holder til 100.000 aktiveringer.

Fjernbetjeningen ligner til forveksling den fra Apple TV. Den er i aluminium og der er direkte adgang til Googles Assistent.

Fjernbetjeningen til OnePlus TV oplades via USB-C.
Fjernbetjeningen til OnePlus TV oplades via USB-C.
Foto: OnePlus
Soundbaren i OnePlus TV med otte højtalere og Dolby Atmos. Højtaleren er gemt i TV'et og nedsænkes når det tændes.
Soundbaren i OnePlus TV med otte højtalere og Dolby Atmos. Højtaleren er gemt i TV'et og nedsænkes når det tændes.
Foto: OnePlus

OnePlus-optimeret Android TV

OnePlus har fået meget ros for OxygenOS brugerfladen til deres smartphones, så i vores ører er det gode nyheder, når producenten også har pillet ved Android TV-softwaren. OnePlus har selv designet brugerfladen på TV'et, bygget ovenpå Android TV. Der er selvfølgelig Chromecast-support og enhedsspejling. OnePlus lover desuden tre års Android-opdateringer til TV'et. Mange af TV'ets funktioner kan styres ved et tryk på Google Assistent-tasten på fjernbetjeningen eller ved hjælp af Google Assistent på mobilen. OnePlus garanterer et fast and smooth TV UI, helt uden bloatware.

Specifikationer på OnePlus TV

ONeplus tv specifikationer
 Skærm 55" 4K QLED
3840x2160
16:9
 Chipsæt MediaTek MT5670
 RAM 2,5GB
 Lagerplads 16GB
 Indgange 4x HDMI
1xUSB 3.0
1xUSB 2.0
Optisk indgang
Ethernet indgang
3,5mm jackstik
 Forbindelser Dual-band WiFi
IR receiver
Bluetooth 5.0
 Software Android TV 9 Pie
OxygenPlay UI
 Lyd 50W output
4x full range
2x subwoofer
2x tweeters
 

Først i Indien

OnePlus TV kommer i første omgang kun til Indien og vil være tilgængelig fra den 28. september. Der er to modeller, en basisudgave og en Pro-model. Det er kun Pro-modellen der har motoriseret soundbar. Prisen for det billigste er 69.900 Indiske rupier (Cirka 6.800 kroner) og 99.900 Indiske rupier for Pro (Cirka 9.700 kroner). Nogle lidt andre priser end der tidligere er blevet rygtet.

Læs også: OnePlus lancerer OnePlus 7T

Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies