Her får du den billigste iPhone 3G S

Både 3 og Telenor har nu offentliggjort deres priser på den nye iPhone 3G S. Hvem vinder på prisen?

Her får du den billigste iPhone 3G S

Både den store 32 GB udgave af iPhone 3G S samt 16 GB-versionen er billigst at købe hos 3.

Det står klart efter både 3 og Telenor har offentliggjort deres salgspriser på den hypede mobiltelefon.

I bindingsperioden på seks måneder koster en iPhone 3G S 32GB hos Telenor 6.586 kroner, mens den hos 3 sælges for 5.092 kroner. Altså en besparelse på 1.494 kroner.

Samme billede gør sig gældende for 16GB-iPhonen. Telenor vil have 6.086 kroner for produktet mens 3 kan “nøjes” med 4.392 kroner. Dermed er 1.694 kroner sparet.

Telia billigste pris er for 32GB-mobilen er 5.593 kroner med abonnementet iOn. 16 GB’en koster 4.893 kroner med samme abonnement.

Der er et men…

Selvom det virker tillokkende at gå efter prisen, skal man tage med i overvejelsen at abonnementerne er meget forskellige.

Telenor tilbyder fri taletid, sms, mms og ingen opkaldsafgifter. Samtidigt er 10 GB datatrafik inkluderet. Månedsprisen er 898 kroner.

I 3’s pakke er 20 GB datatrafik, 300 minutters tale, fri sms og mms samt gratis opkald til andre 3-kunder. Månedsprisen er her 599 kroner. Opkaldsafgiften på 35 øre pr. opkald er  ikke inkluderet.

I Telia iOn-løsning indgår 10 GB data, 300 minutters tale og gratis opkald til fastnet og Telia-kunder samt gratis mms og sms.

Hvem der har det bedste tilbud på den lange bane, afhænger dermed af ens forbrug.

Priserne i denne artikel er butikspriserne og forudsætter tilmelding til PBS.

Læs også:
Telias iPhone-priser
3 klar med priserne på iPhone 3G S
Her er Telenor-priserne på iPhone 3G S

Sidste tilføjelse til sagen

Selvfølgelig fulgte vi op. mobilsiden har bragt sagen videre. 28/7/2009 stillede igen redaktiornen skarpt på temaet med en vinkel omkring Prisen på iPhone 3G S afsløres torsdag morgen – Fortsættelsen om emnet kan læses her. Temaet lever stadig. Tjek de sidste nyheder om Telia..