Her kan du følge de vigtigste CES-nyheder live

En del af de store drenge sender live fra CES-konferencen i Las Vegas, og her kan du se, hvem der sender hvornår

Her kan du følge de vigtigste CES-nyheder live

Den store Consumer Electronics Show-konference løber af stablen i dag, og der er lagt op til, at der kommer en masse spændende gadgets til folket. De store firmaer som Samsung, Sony og LG har alle store begivenheder planlagt, og de skal selvfølgelig streames.

Læs også: Nvidia: så hurtig er vores nye superchip

På den måde kan de få et stort publikum med fra start, og herunder kan du få et overblik over, hvem der holder pressemøde hvornår, og hvor du kan følge med.

Det er ikke alle livestreams, der kan linkes til i skrivende stund, men vi vil lægge dem på, så snart vi får mulighed for det.

5. januar – 17.00 dansk tid – LG

Allerede i dag kommer der nyt på mobilfronten, og der kommer med garanti noget fra LG. I beskrivelsen af pressemødet på CES’ officielle hjemmeside bliver mobiltelefoner specifikt nævnt, og så lugter det i den grad af en LG G Flex2.

Læs også: LG G Flex 2: Sci-fi mobil i bløde kurver

LG streamer på sin egen YouTube-kanal her, og der kommer et direkte link, når det er klart. Livestreamet er nu i gang – se med herunder:

5. januar – 20.00 dansk tid – ASUS

ASUS er ikke den største mobilproducent, men de har dog nogle enheder at byde på, og der kan meget vel være nyt på vej igen i år. Dog vil der nok primært være fokus på laptops.

Læs også: Asus MeMO Pad 7: stilfuld, hurtig og ubehagelig tablet [TEST]

Live streamet kan findes via dette link.

5. januar – 21.00 dansk tid – Qualcomm

Qualcomm er folkene bag de utroligt populære Snapdragon-chips, eller SoCs for at være præcis. Lige på trapperne er eksempelvis den nye Snapdragon 810-model, der sandsynligvis kommer til at sidde i de fleste Android-flagskibe i foråret.

Læs også: Kommende flagskibe kan få chip-problemer

Streamet kan ses via Cnet.com her, men falder vi over et direkte, så linker vi til det.

5. januar – 23.00 dansk tid – Samsung

Samsung har også indkaldt til pressemøde, men der er lidt mere tvivl om, hvad der kommer frem på scenen hos koreanerne. Samsung laver utroligt mange forskellige produkter, og derfor er det ikke sikkert, der kommer mobilgrej herfra – men vi håber da på noget nyt!

Læs også: Insider: Samsung dræber iPhone-dræber

Der er endnu ikke et link at give, men det kommer.

5. januar – 02.00 dansk tid – Sony

Sony indtager scenen om eftermiddagen amerikansk tid, og det giver så klokken 2 om natter herhjemme. Ligesom Samsung så er der ikke de store konkrete emner på banen for mobilfolket, men der er et lille håb om eksempelvis Sony Xperia Z4.

Læs også: Sony bekræfter Android Lollipop til Xperia Z2 og Z3 snart

Hvis man kan holde sig vågen, så vil streamet kunne findes her.