Her kan du se fjerde sæson af SKAM

​Nu kan alle YouSees Tv-kunder streame fjerde sæson af den populære norske ungdomsserie SKAM live - endda med danske tekster.

Her kan du se fjerde sæson af SKAM

Når næste sæson af megasuccesen SKAM ruller over skærmen på norske NRK3 til foråret, kan alle YouSees TV-kunder følge med via YouSee Tv og Film, endda live og med danske tekster.

YouSees aftale med NRK betyder, at Tv-kunder kan streame kanalen via en computer, tablet eller mobil, og således kan følge serien lige så hurtigt som nordmændene kan.

Alle YouSees mere end 1,3 millioner Tv-kunder får altså mulighed for at streame SKAM live, og kunder med adgang til arkiv kan desuden se fjerde sæson af SKAM via deres tv-arkiv i YouSee Tv & Film.

Se også: YouTube-hack: Hør musik uden YouTube-appen er åben [TIP]

Hos YouSee har man været meget bevidst om kundernes store ønske om at følge serien, og de er begejstret for nu at kunne imødekomme dette.

”Skuffelsen over ikke at kunne følge SKAM har fyldt meget hos danskere i alle aldre og hos flere politikere, og derfor vil vi gerne give alle vores kunder en helt særlig mulighed for at se NRK3 og dermed fjerde sæson af SKAM,” fortæller Christian Morgan, mediedirektør i YouSee, i en pressemeddelelse.

Se denne: Er Facebook en strømsluger? Prøv et af disse alternativer [TIP]

Over 500.000 danskere har set det første afsnit af SKAM på DR TV, hvilket er det største antal registreret hos DR’s tjeneste nogensinde.

Så når YouSee giver deres kunder adgang til NRK3 og 4. sæson af SKAM er det da også et klart træk for at gøre dem mere populære blandt deres egne, men ikke mindst, nye potentielle danske kunder.

“Vi har et rigtig godt samarbejde med nabolandskanalerne, og sammen med dem har vi strikket en løsning sammen, så vi nu kan give næsten halvdelen af danskerne adgang til at streame NRK3. Det er vi ret begejstrede for at kunne tilbyde vores kunder,” siger Christian Morgan.

Læs også: 10 apps der kan spare dig mange penge [TIP]

NRK3 forventer at sende fjerde sæson af SKAM i løbet af foråret, men en egentlig dato er endnu ikke fastsat.

Redaktionen har dækket den videre fortælling

Vores redaktion har fulgt sagen og her er de seneste opdateringer. mobilsiden fandt det relevant at følge op på temaet. 22/12/2016 tunede vi igen ind på emnet med en artikel der stillede skarpt på Mobilsiden kårer: Årets streamingtjenesteKlik her for at gå til artiklen.. Se de seneste nyhede om temaet her.