Her sælges iPad fra i dag

Fra tirsdag den 30. november er Apple iPad på hylderne hos udvalgte forhandlere i Danmark. Her kan du læse, hvor den eftertragtede tablet kan købes.

Her sælges iPad fra i dag

Proppen røg af flasken mandag morgen da B.T. ved en fejltagelse trykte en annonce for ComputerCity med priserne på iPad sammen med datoen “30.11”.

I formiddags skrev Ekstra Bladet så, at Fona var ét af udsalgsstederne. Det blev fulgt op hos Politiken der mente, at iPad først kommer på gaden onsdag.

Selvom Apple vanen tro har forsøgt at få samarbejdspartnerne til at holde mund, er det langt fra lykkedes. Det er ganske simpelt umuligt at give så mange mennesker mundkurv på.

20.000 skal sælges inden jul

Mobilsiden.dk nu helt eksklusivt afsløre, at tabletcomputeren fra Apple skal sælges i 20.000 eksemplarer i Danmark inden juleaften.

Forhandlerne bliver Fona, Elgiganten, Humac, Eplehuset, Expert og Computercity.

Netop antallet af personer som har kendskab til iPad salget i Danmark – f.eks. butiksledere, butiksmedarbejdere, fragtmænd, distribution, kædechefer oma. har været afgørende for, at oplysningerne er kommet i hænderne på Mobilsiden.dk

Det forventes i øvrigt, at der skal sælges henved lige mange enheder af henholdsvis 3G og WiFi-udgaven.

Ingen teleselskaber – intet tilskud

Som Mobilsiden.dk i sidste uge kunne fortælle, er teleselskaberne i første omgang udelukket fra at kunne sælge iPads til kunderne. De står i hvert fald ikke på listen over de forhandlere, som i første omgang er godkendt til at sælge iPad.

Dermed skal man ikke som kunde forvente, at kunne sikre sig en iPad, med tilskud, sådan som det ellers er normalt, når de eftertragtede smartphones som iPhone 4, skal ind på butikshylderne.

Det tætteste TDC, 3, Telia og Telenor i denne omgang er kommet på iPad er, at de har fået en række iPad abonnementer godkendt hos Apple.

Priserne på iPad

Ifølge annoncen fra Computercity er priserne som følger

iPad med Wi-Fi
16 GB – 3.799 kroner
32 GB – 4.499 kroner
64 GB – 5.199 kroner

iPad med Wi-Fi + 3G
16 GB – 4.599 kroner
32 GB – 5.299 kroner
64 GB – 5.999 kroner

Læs også:
 – Apple ødelægger julesalget for konkurrenterne
 – Blog: Mit liv med iPad
 – iPad er klar på dansk
 – Samsung i frontalangreb på iPad
 – iPad – hurtigst sælgende elektronik nogensinde
 – Web-TV: Se Samsungs iPad konkurrent

Seneste nyt om emnet

Temaet fortsætter med at være relevant. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. 29/11/2010 fulgte redaktionen op med et indlæg omkring NU kommer iPad til Danmark (igen igen)Klik her og læs den fulde artikel.. Redaktionen har fortsat interesse for emnet. Læs seneste nyt om iPad..