Her skal du ikke købe din næste smartphone

Danlet er et firma, der ikke er går så højt op i forbrugernes klager. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen holde øje med dem.

Her skal du ikke købe din næste smartphone

Hvis du har handlet med Danlet.dk (Danlet ApS) og er utilfreds, er du ikke den eneste. Trustpilot svømmer over med negative oplevelser fra kunderne.

Nogle af kommentarerne handler om, at man ikke får varer der betales for. Hovedparten af stemmerne er 1 ud af 5 stjerner.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har også modtaget klager over Danlet ApS. Tre af klagerne har identisk forløb. Her er mobiler, som er indleveret til reparation, ikke sendt tilbage til ejerne.

På november-opgørelsen af Firmatjek.dk har Danlet ApS 5 sager på listen, fordi de ikke har efterlevet klagenævnets afgørelser. I maj 2011 blev firmaet frataget E-mærket.

Gemmer sig godt

Danlet Aps er lokaliseret i Brøndby Strand. Ifølge CVR.dk er firmaet, som er startet i 2009, fortsat aktivt. Domainet danlet.dk er aktuelt deaktiveret hos DK Hostmaster.

Noget tyder på, at Danlet ApS ikke ønsker kontakt fra kunder og nysgerrige journalister. Telefonnummeret hos Erhvervsstyrelsen leder til en lægepraktisk i Humlebæk, der har haft dette nummer i 33 år. Sekretæren var noget overrasket,  da vi ringede og spurgte til Danlet.

Hos DK Hostmaster er telefonnummeret angivet til 12345678 og adressen er et erhvervsområde i Brøndby. Et af de andre opgivne telefonnumre er hos et plejehjem i Brøndby Strand, der havde hørt om firmaet, men ikke for noget godt.

Det er ikke lykkedes os at trække Danlets ledelse for en kommentar.