Hjælp Google med at gøre Android endnu bedre

Hjælp Google med at gøre Android endnu bedre. Deltag i deres brugeroplevelses undersøgelser, og få samtidig adgang til endnu ikke udgivne produkter.

Hjælp Google med at gøre Android endnu bedre

Google arbejder hele tiden på at forbedre deres produkter, både til Android og til alle de andre services de tilbyder. Kunne du tænke dig at hjælpe Google med, at gøre disse produkter bedre, så kan du deltage i deres brugerundersøgelser.

Skriver du dig op til deres User Research Experience, så får du måske også mulighed for, at prøve services, Android funktioner og apps, som endnu ikke er udgivet.

Læs også: Google Assistent i Danmark er lige om hjørnet

google brugerundersøgelser
Det tager ca. 5 minutter at skrive sig op til Google brugerundersøgelser. Foto: Google

Vær med til at skabe fremtidens Android

Android bliver bedre år for år, men der er altid plads til forbedring. Skriver du dig op til Googles brugerundersøgelser, hvilket kun tager få minutter, skal du heldigvis ikke forvente at blive overdynget med opgaver. 

Det er begrænset hvor meget man skal gøre, men forhåbentlig kan der komme noget godt ud af det. Hvis du er heldig får du adgang til nogle spændende ting. 

Du skriver dig op til brugerundersøgelser her.

Læs mere: Sådan fungerer en Google Assistent-højttaler [TIP]