HMD inviterer til event den 5. december

Den 5. december afholder HMD et arrangement i Dubai, hvor vi forventer at se hele tre nye telefoner.

HMD inviterer til event den 5. december

Finske HMD Global, der ejer Nokia, er ved at gøre klar til lanceringen af et nyt hold telefoner. Telefon-giganten teaser i øjeblikket for et arrangement, der løber af stablen den 5.december.

Læs også: Nokia lancerer Nokia 3.1 Plus

Arrangementet kommer til at foregå i Dubai og ud fra annonceringen at dømme, er der tale om hele tre nye telefoner. To af dem ser ud til at indeholde den infamøse notch, mens den tredje desværre er for mørk til at kunne vurdere tilstedeværelsen af et skærmhak med sikkerhed.

Artiklen fortsætter under billederne…

HMD 5 december lys
Her har vi skruet op for lyset i billedet, så man tydeligt kan se notches på i hvert fald to af telefonerne.

Billedet til arrangementet er i første omgang delt af Juho Sarvikas, der har den fornemme stillingsbetagnelse af Chief Product Officer hos HMD Global. Billedet er en kende for mørkt til at vurdere eventuelle notches, men det er der råd for. Hvis man lige skruer op for lysstyrken på billedet, så har man et meget bedre billede af de tre telefoner. 

Læs også: Test: Nokia 7.1 – Solid mellemklasse mobil

Men hvilke telefoner kunne der så være tale om?
Flere udenlandske tech-medier har Nokia 9, med de fantastisk mange kameralinser, som favorit til at blive offentliggjort i Dubai. Andre nævner Nokia 8.1 som denne omgangs topmodel. Hos Mobilsiden tror vi mest på en konstellation der hedder Nokia 8.1, Nokia 7.1 Plus og Nokia 2.1 Plus. Ganske vist er Nokia 7.1 Plus lanceret i Kina, under navnet Nokia X7, men vi mangler stadig en offentliggørelse af telefonen i vores del af verdenen.

Alt andet lige har Nokia fået nyt liv, i kraft af deres samarbejde med Android, så det bliver spændende at se, hvilke telefoner der bliver offentliggjort.