HPs Envy 32 All-in-One PC oplader mobilen trådløst

HP har netop lanceret en ny Envy 32 All-in-One PC, der spækket med funktioner og lækker hardware. Her får du pris og tilgængelighed.

HPs Envy 32 All-in-One PC oplader mobilen trådløst

På grund at et marked der har stort fokus på bærbare computere, så findes der der ikke mange lækre all-in-one computere på markedet. Derfor falder valget tit på Apples all-in-one iMac, men nu lokker HPs nye PC med masser af smarte funktioner og lækker hardware.

HP Envy 32 All-in-One er producentens nyeste stationære PC med indbygget skærm, og den fås i en række konfigurationer, hvor den fuldt udstyrede med 9. generation Intel Core i7 processor, NVIDIA GeForce RTX 2080-grafik, 32 GB DDR4 hukommelse og 1 TB SSD-harddisk kan få mundvandet til at løbe. Faktisk er den den første RTX Studio-certicerede all-in-one PC.

HP Envy 32 AiO er udstyret med en 32 tommer skærm i 4K-opløsning, der fylder hele 92,8 procent af fronten. Skærmen understøtter HDR600 og har et kontrastforhold på 6000:1.

All-in-One computeren edge-to-edge glasskærm, hviler på en solid aluminiumsstang med en mat Nightfall Black finish. Ifølge HP er Envy 32 All-in-One produceret i et æstetisk design af høj kvalitet.

HP Envy AIO 32
Der er Bang & Olufsen-lyd i HP Envy 32 AiO. Foto: HP

B&O-lyd og trådløs opladning

HP Envy er dog meget mere end lækkert design og high-end indmad. Lyden bliver leveret af selveste Bang & Olufsen og er derudover udstyret med ACC, Advanced Audio Streaming.

Ifølge producenten spiller Envy 32 højere end nogen anden all-in-one på markedet, og har to frontvendte højtalere og en indbygget subwoofer, fintunet af Bang & Olufsen. Selv når Envy 32 er slukket kan den bruges til streaming af musik.

I den matte aluminiumsfod er der indbygget trådløs QI-opladning til mobiltelefoner og tilbehør, der altid står klar til brug – også når Envy 32 er slukket.

HP Envy AIO 32
HP Envy 32 All-in-One er produceret i et æstetisk design af høj kvalitet. Foto: HP
HP Envy AIO 32
Der er indbygget trådløs opladning i foden til HP Envy 32 AiO. Foto: HP

HP Envy 32 AiO: Pris og tilgængelighed

Den nye all-in-one fra HP, Envy 32, er tilgængelig allerede nu og koster fra 14.999 kroner.