HTC 10: Det første møde

HTC er tilbage med endnu en dynamitstang i børstet metal - en lækker metalmobil.

HTC 10: Det første møde

Den taiwainesiske tech-gigant har i senere tid haft svært ved at sælge deres mobiler. Magien har manglet og konkurrenterne har overhalet kraftigt indenom både hvad angår nytænkning, ydelse og design.

2015 var året med to topmobiler fra HTC. Først den mildest talt skuffende One M9, som blev forsøgt afløst ved en efterårsmobil kaldet One A9. Også her udeblev den store succes.

HTC er derfor tilbage med flagskibet for 2016, der skal bide skeer med den anmelderroste Samsung Galaxy S7 edge, LG G5 og den stadig kapable iPhone 6s.

HTC 10 er navnet på den nye darling – 10 da det er den højeste pointscore i de olympiske lege, og 10 er ifølge HTC indgrebet af perfektion som deres nye telefon.

Et friskt og gammelt pust

Den første ener i One-serien var den populære M7-mobil, der satte standarden for design af Android-toptelefoner, og HTC har taget det bedste fra den oprindelige opskrift og formet den efter tidens efterspørgsler.

En tyk aluminiumsskal omgiver den 5.2” store skærm, som kun HTC kan konstruere den – det her er kvalitet. De skråtskårne kanter kaldes ”dual tone mirror”-kanter og er skabt med henblik på at tage sig godt ud, når lyset rammer den, og efter første møde må undertegnede journalist erklære, at dette er lykkedes, for det ser bare godt ud.

Læs også: Knivskarpe pressefotos af topmodellen HTC 10 dukker op

10’eren tager sig nydeligt ud med sine skinnende kanter samt matte bagside, og så ligger den fortrinligt i håndfladen med sine mål på 145,99 x 71,99 x 9,09 mm og vægt på 161 gram. På sit tyndeste sted i kanterne måler enheden kun 3 mm, hvilket ikke går ud over det gode greb om enheden.

Jackstikket er rykket til toppen, og der er fokuseret på lydoutputtet. Her får du opskaleret din 16-bit-lyd til 24-bit ved at bruge HiFi DAC, og takket være den dedikerede forstærker er den dobbelt så stærk. Dine professionelle høretelefoner kan derfor trækkes uden problemer.

HTC er før blevet kaldt for kedelig ved at holde sig til sine 1080p-skærme, men nu bydes der på en pixelrig 2K-skærm med en IPS LCD 5-teknologi, der angiveligt skulle give en 30 % mere kontrast- og farverig oplevelse.

Læs også: HTC One M9: Stadig dejlig, men magien savnes

Skærmen fremstår lysstærk og byder på flotte farver uden at overstyre, som AMOLED-teknologien kan tendere til. Ligeledes er betragtningsvinklerne yderst fornuftige.

Glasset af den lettere bøjede slags kaldet 2.5D-glas, der giver en nydelig og behagelig overgang til resten at telefonkroppen.

Fingeraftrykslæseren på fronten skulle ligeledes være en af de hurtigste i mobilverdenen med en hastighed på blot 0,2 sekunder, men kunne ikke testes ved det første møde.

Hæsblæsende ydelse i nydelig indpakning

Kraftværket i maven på bæstet drives af den seneste og kraftigste Snapdragon 820-processor som andre flagskibe for 2016. HTC 10 fødes også med Android 6.0.1 Marshmallow overlagt med det egenproducerede Sense 8.0.

HTC har før været kendt for at levere nogle af de hurtigste telefoner, og ligeledes lader det til at HTC 10’eren kan følge trop med de andre kraftværker på markedet – det vil den endelige test afsløre, når den lander på kontoret.

Læs også: HTC One M8s – Metalmobil med nye kræfter 

For at supplere hestekræfterne leveres overskuddet af hele 4 GB RAM i kombination Adreno 530-grafikchippen. HTC har også før vist imponerende ingeniørkundskaber i form af at trække mange timer ud af mindre batterier, og 10’eren støbes med et 3.000 mAh batteri i maven, der ifølge HTC skal give op til to dages forbrugstid.

Der hældes energi på motoren via bundstikket af USB Type-C-standarden, der understøtter Qualcomm Quick Charge 3.0, der lader dig tanke fra 0 til 50 % på blot 30 minutter. Er du en filmglad mobilmand, vil du glæde dig over muligheden for at udvide den 32 GB indbyggede hukommelse med microSD-kort.

Endelig et kamera med muligheder

HTC var modige da de introducerede det pixelsparede kamera i HTC One M7, og teknologien er atter tilbage. Nu får du Ultrapixel 2.0 i form af en 12 MP Sony-sensor med en pixelstørrelse på 1.55 µm.

Linsens brændvidde er ligeledes på 1.8 – dette giver i oversat sprog en lysstærk optik, der skulle klare jobbet fortrinligt selv i mørke omgivelser. Det er derfor den samme teknologi, vi så i den populære Nexus 6P, der gjorde det fortrinligt på kamerafronten.

Ligeledes bruge 2. generation af laser-fokusset, som skyder bredere og længere end HTC One A9, og kameraet starter rigtigt nok på de udmeldte 0,6 sekunder, der er yderligt belejligt.

Læs også: Samsung Galaxy S7 Edge: Samsungs bedste nogensinde

Igen må en længerevarende test være på plads for at teste dette, men HTC har udmeldt, at den anerkendte kameratester, DXOmark har foræret 10’eren en score på 88, og placerer sig derfor ved siden af Galaxy S7 Edge.

Er du en selfie-stjerne, kan du med HTC 10 blive den første med et 5 MP frontvendt kamera med optisk billedestabilisering, der skal hjælpe dig til knapt så mørke og rystede billede i byen.

Simpel software

HTC leverer som førnævnt den nyeste Android-oplevelse med 10’eren, nemlig Marshmallow 6.0.1.

I et tæt samarbejde med Google er de mange applikationsdubletter nu fjernet, og det bedste er taget fra begge verdener. Dette betyder, at du ikke vil have ti Google-apps, der kan det samme som de medfølgende HTC-programmer – et aldeles fornuftigt tiltag.

Læs også: Android 6.0 Marshmallow fordobles i markedsandele igen

Ligeledes fungerer den sjove HTC-funktion ”Zoe”, hvor billeder og film automatisk sættes sammen, nu direkte med Google Fotos, og du er ikke underlagt at bruge HTCs egen galleri-app.

Du får ligeledes alle fordelene ved Marshmallow som Now-On-Tap, Doze og meget mere.

A9 til venstre, HTC 10 til højre

Boomsound, ja – bedste? Umiddelbart nej

I de mange teasere og lækkede billeder, der har flittigt har sværmet internettet til, er vi blandt andet lovet den bedst BoomSound-oplevelse indtil videre.

BoomSound har uden tvivl været et HTC-varemærke, og har som en af de få leveret en fortrinlig lydoplevelse i lommeformat.

Frem for to frontvendte højtalergitre som på M9’eren gemmer 10’eren på en tweeter i ørestykket, hvor bassen har placeret sig i grillen i bunden.

Læs også: HTC teaser for HTC 10 og lover den bedste BoomSound-lyd

Jeg fik testet lyden ved musik og YouTube-klip, og højtalerne skal selvfølgelig have en seriøs chance i ordentlige omgivelser, men umiddelbart var det ikke skelsættende lyd jeg oplevede.

Hvor boomlyden i M8 og M9 næsten blæste mig omkuld og at jeg konstant overraskes over højtalerens kapabilitet, fik jeg altså en mere stille oplevelse med 10’erens setup. Jeg må dog sige at lyden omgav enheden og gav et meget komplet lydbillede frem for at lyden strømmede direkte fra et bestemt sted, hvilket gav en overmiddel lydoplevelse.

Er HTC tilbage?

HTC 10 er telefonen der skal bære selskabet og dets salg frem i 2016 – og umiddelbart kan jeg ikke se hvorfor dette ikke skulle lykkes. Den designstærke telefon har et flot ydre med en herlig skærm, kompetent mekanik i motorrummet, en ekstra antenne for bedre signalstyrke, fingeraftryksscanner osv. Sagt på en anden måde – der er ikke sparet på nogen front i HTC 10.

Det er dog ikke en billig fornøjelse, og prisen skulle angiveligt starte ved 5990,-. Oveni det opgraderede kamera og den nedbarberede Android-oplevelse er der dog skruet på de helt rigtige komponenter.

Det korte møde har bestemt givet mig appetit på at se mere til det seneste påfund fra HTC, og det bliver spændende at hvordan folk tager imod den. Ligeledes følger der en Quick Charger og HTC High-Res høretelefoner med i købet.

Synes du at HTC har ramt plet?