HTC 10 Evo – ny toptelefon fra HTC tåler vand

HTC 10 Evo videreudvikler 10’eren med verdensklasse lyd, skærm i storformat og i et unibody-kabinet der tåler både vand, støv og slag.

HTC 10 Evo – ny toptelefon fra HTC tåler vand

Taiwanesiske er klar med en ekstra stor version af HTC 10 op til julehandlen: HTC 10 Evo.

Her arbejder HTC videre med sine kompetencer indenfor lækkert forarbejdet metal, Hi-Fi godkendt lyd og flotte displays. I den omgang hæver HTC indsatsen ved at tilbyde et både slag, støv og vandafvisende ydre.

Mobilen arver det særlige metaldesign der kendetegner forårets toptelefon fra selskabet. Den er som skåret af et stykke aluminium med skarpt opfræsede kanter langs hele bagsiden.

Den evolutionære model vil holde til mere end før, da den ny er IP-57 certificeret. Det betyder, at den er designet til at holde til at blive dyppet i en meters dybde i en halv time – HTC fraråder dog at dyppe telefonen helt.

Fronten er samtidig beskyttet af det stærke Gorilla Glass 5 der sammen med det robuste metalhus gør, at telefonen kan tåle droptests fra 1,6 meters højde.

Se også:  HTC lancerer Desire 10 med stor lyd og storskærm

Til billede og lyd

HTC 10 Evos front domineres af et stort 5,5” Super LCD display med Quad HD opløsning, der skal sikre at alt står skarpt.

Hovedattraktionen bliver dog den flotte lyd HTC 10 kan levere. Her er igen BoomSound med adaptiv lyd der analyserer sig frem til, hvordan lyden skal tunes, så tonerne lyder bedst muligt når de rammer dine trommehinder.

En detalje er dog, at jack-stikket her er vraget til fordel for et USB-stik. Det medfølgende headset har her den fordel at den kan fintune sig frem til lige netop dit øres geometri.

Læs også:  HTC 10 – Glimrende metalmobil uden magi [TEST]

HTC 10 Evo
Foto: HTC.com

Mystik i motorrummet

Mobilen kører med nyeste Android 7.0 og bliver derfor en af de første med det nye Google-software herhjemme.

En ting i teknikbladet undrer dog: processoren er den udskældte Snapdragon 810 fra sidste år. Det er en fyrrig octa-core processor, men den var årsag til mange problemer med varme og overophedning hos sidste års HTC One M9. HTC 10 Evo kommer dog med den fejlrettede version af processoren, den samme der i dag findes i Nexus 6P.

Processoren ledsages af et 3.200 mAh stort batteri, 3GB RAM samt 32GB lagerplads der kan udvides via et micro-SD kort.

Læs også:  Android 7.0 til HTC 10 er lige om hjørnet.

Pris og tilgængelighed

HTC 10 Evo vil først få dansk debut i begyndelsen af 2017 til en vejledende pris på 4.990 kroner.

Mobilen er også kendt som HTC 10 Bolt i andre markeder end den danske.

Se også:  Guide: Efterårets bedste high-end smartphones

Specifikationer HTC 10 Evo

Mål: 153,6 x 77,3 x 3,7-8,1 mm, 174 gram
Skærm: 5,5″ Super LCD (2.560 x 1.440 pixels), 538 PPI
Processor: Qualcomm Snapdragon 810 v2, octa-core op til 2,0 GHz. Adreno 420 grafik
Lagerplads: 32GB + micro-SD op til 256GB
RAM: 3 GB
Kamera: 16 megapixel, f/2.0 optik med OIS, 4K video, 8 megapixel front
Batteri: 3.200 mAh, Quic-Charge 2.0, USB Type-C
Netværk: 2G/3G/4G Cat 6. LTE
Styresystem: Android 7.0 Nougat, Sense UI
Farver: Fås i gunmetal grå eller champagneguld
Andet: Fingeraftrykslæser, IP-57 certificeret
Pris: vejledende 4.990 kroner