HTC afviser Desire HD rygter – ICS stadig på vej

HTC har afvist tidligere meldinger om tilbagetrækningen af Ice Cream Sandwich opdateringen til Desire HD.

HTC afviser Desire HD rygter – ICS stadig på vej

Vi skrev for kort tid siden om et canadisk teleselskab, der meddelte at HTC Desire HD ikke ville få opdateringen til Ice Cream Sandwich (ICS) alligevel.

Teleskabet Telus skrev, at opdateringen var blevet annulleret, da ICS ikke ville køre optimalt på enheden.

Men det afviser HTC nu, og siger til Androidcentral.com at man stadig forventer at opdatere både Desire HD og Desire S.

– ”Vi er fortsat fokuseret på at give kunderne de nyeste softwareopdateringer når det er muligt. Som sådan, er vi glade for at bekræfte, at vi stadig følger tidsplanen om at levere Ice Cream Sandwich opgradering til både HTC Desire HD og Desire S,” udtaler HTC.