HTC-chef: Ny Android til marts

Mens Android 5.1 Lollipop titter frem på Android One enheder i udlandet, hinter HTC-boss om hvornår den offentliggøres.

HTC-chef: Ny Android til marts

Googles opdatering til Android Lollipop bliver allerede testet ude i felten på visse Android One-mobiler, Googles budget-enheder tiltænkt vækstøkonomierne. Det er dog stadigt ingen officielle meldinger om en software-update til Googles egne Nexus-enheder, selvom det traditionelt er disse der først får fingrene i søgegigantens nyeste funktioner.

Se også: Android 5.1 Lollipop klar til Android One

En tweet fra HTC’s produktchef, Mo Versi, antyder nu at Google har i sinde at udgive deres næste systemopdatering i de kommende uger.

Det sker, i svaret på en forespørgsel fra en bruger af en HTC One ’Google Play Edition’. Den danske bruger ’JensEsbjerg’ efterlyste et fix til knappers manglende baggrundsbelysning, hvor Mo Versi i hans svar bekræfter, at problemet vil blive løst i Googles næste softwareversion, en update som er planlagt til marts.

Næste Android-opdatering fra Google ser derfor ud til at få debut senest inden udgangen af marts.

Mo Versi’s tweet. ‘MR’ er en forkortelse for Maintenance Release, en punkt-opdatering.