HTC: Derfor tager det tid at klargøre Android opdateringer

Tech-giganten HTC visualiserer nu den proces der kræves for at tilpasse Android-opdateringer til deres enheder.

HTC: Derfor tager det tid at klargøre Android opdateringer

Apple har, siden lanceringen af iPhone, ikke haft snerten af konkurrence når det kommer til at få flest mulige kunder over på nyeste version af deres mobile styresystem, men det kunne nemt ændre sig i fremtiden.

Vi ser nemlig en stigende tendens til, at mange mobiler af Android systemet, nu lanceres med et såkaldt stock-Android (uden brug af særlige producent-tilpassede skins), der gør mobilen mere tilgængelig for nye opdateringer. 

HTC er ligeledes begyndt på dette, men bibeholder dog også “Sense”-brugerfladen, som de har enorm succes med på blandt andet HTC One. Så når Google lancerer en ny version af Android, er der en del tilpasningsarbejde som må gøres, inden kunderne kan nyde godt af de nye funktioner fra søgegiganten. 

Processen i billeder
HTC har nu på deres amerikanske hjemmeside postet “The Anatomy Of An Android OS Update”, der visualiserer processen, som virksomheden må igennem med chipproducenter og operatører. Det skriver 9To5Google.

Der er syn for sagen, og frustrerede Android brugere, der med længsel venter på at det bliver deres tur, kan uden tvivl danne sig et billede af hvorfor det tager tid for mobilproducenterne, at tilpasse Android til netop deres mobil. 

Kilde: 9To5Google