HTC Desire HD får TomTom men ikke navigation

I fremtiden kommer der TomTom ind HTC-telefonerne Desire HD og Desire Z. Men der bliver ikke tale om navigation.

HTC Desire HD får TomTom men ikke navigation

Når man køber en HTC Desire HD eller HTC Desire Z vil den have HTC’s navigationsprogram HTC Locations installeret.

Som udgangspunkt er det kun kort og ”Her er du”-funktionen, der ligger på mobilerne, men stemmeguided navigation kan hentes igennem HTC Locations eller HTCSense.com

Navigations-producenten TomTom skriver i en pressemeddelelse, at de har indgået en global aftale med HTC, om korttjenesten HTC Locations.

Aftalen betyder, at TomTom sælger kortmateriale til HTC – men det betyder ikke, at der kommer TomTom-navigation på HTC’s mobiler.

 – “Det er ikke det samme navigations-program, som det der kan købes til iPhone. Vi har kun solgt kortmaterialet til HTC”, fortæller Niklas Casserstedt, pressechef i TomTom.

Navigationen i HTC Locations er gratis at bruge i 30 dage. Hvad det efterfølgende koster at benytte tjenesten er endnu ikke oplyst.

Læs også:
 – HD Traffic i TomTom på iPhone
 – To nye GPS’er fra TomTom

Web-TV