HTC: Desire kommer samtidigt i hele Norden

Ifølge Telia skulle svenskerne som de første få adgang til HTC Desire. Udmeldingen dementeres dog af HTC.

HTC: Desire kommer samtidigt i hele Norden

Onsdag fortalte Telia, at HTC Desire allerede lander på det svenske marked den 22. marts. Dermed skulle svenskerne være de første som fik den eftertragtede mobiltelefon i hånden.

Problemet er ved datoen er, at den ikke er korrekt.

– “HTC Desire kommer samtidigt i alle de nordiske lande – dvs. Danmark, Norge og Sverige. Vi følger planen, og forventer den er i butikkerne cirka i midten af april måned”, fortæller HTC til Mobilsiden.dk

Cirkaprisen for en Desire uden abonnement bliver cirka 3.700 kroner. I Danmark kommer den på hylderne hos alle de store teleselskaber, samt en række af de mindre.

Læs også:

HTC: Hero får Android-update i april
Desire kan optage HD-video
HTC Desire er en ny supermobil
TDC lukker Legend ind i varmen