HTC gentager Lollipop løfte – senest 2. februar

Bare for at slå det helt fast så har HTC gentaget løftet om at føre sine flagskibe sikkert frem til Android 5.0 Lollipop

HTC gentager Lollipop løfte – senest 2. februar

Vi vidste det godt i forvejen, men HTC har lovet, at inden for 90 dage vil de have opdateringen til Android 5.0 Lollipop klar til HTC One – både (M7) og (M8). Denne gang er det HTCs amerikanske afdeling, der melder det ud på Twitter.

Som regel får producenterne koden til at arbejde med, før den når ud til offentligheden, men det er altså ikke sket denne gang. HTC skriver, at der er tale om 90 dage fra i dag, hvilket bliver den 2. februar.

Læs også: Disse mobiler og tablets får Android Lollipop

Det kan undre en smule, at HTC lader forstå, at de først har fået koden i dag. Både fordi producenter som regel før koden før tid, som nævnt ovenfor, men de står også bag Nexus 9, som altså kører Android 5.0 Lollipop. De må derfor have haft adgang til mindst noget af koden.

Under alle omstændigheder, så har Google offentliggjort Lollipop-koden til AOSP, og så er det bare at vente på, at producenterne får fingrene i den.