HTC Incredible er nu officiel – men kun i USA

Droid Incredible by HTC er navnet på en model, der minder meget om Desire. Den lanceres sammen med det amerikanske teleselskab Verizon.

HTC Incredible er nu officiel – men kun i USA

Specifikationerne på Incredible er ret spændende, og de byder blandt andet på 1 GHz Qualcomm Snapdragon processor, 8 megapixels kamera med dobbelt LED fotolys og 3,7 tommer AMOLED-touchskærm med en opløsning på 480×800 pixels.

Skærmen er som på de fleste andre nyere mobiler berøringsfølsom, og på fronten findes de fire berøringstaster “Home”, “Menu”, “Tilbage” og “Søg”. Herunder sidder et optisk joystick.

HTC Incredible har også syv-skærms-brugerfladen HTC Sense med integreret Facebook, Flickr og Twitter.

På feature-listen finder vi desuden 3,5 mm. jackstik til hovedtelefoner, GPS, trådløst netværk (802.11 b/g) samt styresystemet Android 2.1.

Den nye HTC-mobil minder meget om HTC Desire, der netop nu, har nået de danske forretninger.

Kun i USA

Droid Incredible sendes på det amerikanske marked den 29. april sammen med operatøren Verizon Wireless, der har over 90 millioner abonnenter.

Det er langtfra første gang HTC eksklusivt udsender mobiltelefoner sammen med en mobiloperatør. F.eks. var G1 et samarbejde med den tyske operatør T-Mobile.

Det langtfra sikkert Incredible bliver tilgængelig i vores del af verden.

Specifikationer

 – Android 2.1 med HTC Sense
 – 1 GHz Qualcomm Snapdragon processor
 – 8 megapixels kamera med dobbelt fotolys
 – 3,7 tommer AMOLED skærm
 – GPS, trådløst netværk
 – Kompas, lyssensor, bevægelsessensor

Læs også:
 – HTC Incredible mod HTC Desire
 – Mobiltest af HTC Desire