HTC Incredible S opdateres nu til Android 4.0 Ice Cream Sandwich

Incredible S fra HTC modtager i disse dage opdateringen til Android 4.0 Ice Cream Sandwich.

HTC Incredible S opdateres nu til Android 4.0 Ice Cream Sandwich

Den næsten halvandet år gamle smartphone, HTC Incredible S, er begyndt at modtage en større opdatering, der sender styresystemet op fra Android 2.3 Gingerbread til Android 4.0.4 Ice Cream Sandwich.

HTC Sense brugerfladen hedder efter opdateringen version 3.6.

Ice Cream-opdateringen hentes fra telefonen via trådløst netværk, og installeres uden tab af brugerdata. Det fortæller flere brugere til Mobilsiden.dk, der har gennemført opdateringen.

Du kan tjekke efter opdateringen via indstillinger – om telefonen.

Ikke alle modtager opdateringen på én gang, afvent derfor med tålmodighed.