HTC lancerer nyt flagskib: One A9

En ny etter er på vej fra taiwanesiske HTC: One A9 kombinerer metalkonstruktion med eksklusivt design.

HTC lancerer nyt flagskib: One A9

Taiwanesiske HTC tilføjer en ny mobil til deres stribe af One-topmobiler: One A9. Den nye mobil sniger sig lige under flagskibet One M9 ved at levere HTC’s metalekspertise i et mindre og slankere format.

Læs også: HTC One M8s – Metalmobil med nye kræfter [TEST]

Med One A9 er HTC’s målsætning at bringe en eksklusiv oplevelse hos slutbrugeren. En mission som understreges af HTC’s nordiske direktør, Jan Costa Thiele:

”HTC er kendt for at gå foran – vi kom med den første Android-smartphone, den første Windows-smartphone og den første 4G-smartphone. Så forventningerne er store, og det forpligter os til at tænke innovativt. I dag kan vi afsløre HTC One A9, der ikke kun har fantastisk design og ydelse, men også giver kontrollen over smartphone-oplevelsen tilbage til brugeren.”

HTC One A9

Smager lidt af iPhone

Set forfra arver One A9 linjer fra HTC’s forrige One-telefoner, med et kabinet i børstet aluminium og slanke striber til mobilens antenner. Samtidig vækker et buet 2.5D display og afrundede klare associationer til Apples iPhone 6.

Med sine 5 tommer placerer skærmen, og dermed mobilen, sig størrelsesmæssigt mellem de to iPhones mens AMOLED-teknologi og Full HD opløsning sikrer et skarpt, kontrastfyldt billede. Til at beskytte skærmen mod ridser og slag er den belagt af den nyeste Gorilla Glass 4.

Læs også: HTC: Ny smartphone bliver et godt alternativ til iPhone

HTC One A9

En mindre octa-core

Kræfterne, som skal vække HTC’s Sense interface til live, leveres af en Snapdragon 617 octa-core, den første af sin slags, som ledsages af 2 GB RAM. Lagerpladsen er begrænset til 16 GB, men kan udvides med op til 2 TB via et microSD-kort.

Kameraet byder på 13 megapixels, men i modsætning til storebror One M9, bakkes den op af en andengenerations optisk stabilisering. Frontkameraet er ligesom One M9 et såkaldt Ultrapixel-kamera, der lover glimrende resultater selv i lavt lys.

HTC One A9

Først med Android 6.0 Marshmallow

Selvom Googles Nexus-serie af mobiltelefoner plejer at være først med den nyeste software, vil HTC slå søgegiganten på egen hjemmebane. One A9 bliver nemlig først med Android 6.0 Marshmallow på det danske marked.

Med en planlagt lancering den. 30 oktober, vil du derfor kunne nyde godt af Marshmallow-features som Now On Tap, Doze-strømsparefunktionen, bedre kontrol over apps samt mulighed for at slå internt lagerplads sammen med microSD-kort.

Se også: Android 6.0 Marshmallow nu ude til de første telefoner

HTC One A9 vil udkomme i den mørke Carbon Grey farve i Danmark, mens den dybrøde ’Garnet Red’ version vil debutere i første kvartal 2016.

Mobilen vil kunne købes hos udvalgte forhandler som Telia, CallMe, 3, TDC, Telmore og Elgiganten til en vejledende pris på 4.990,- kroner.

Det sidste nye

Temaet er stadig relevant. mobilsiden fandt det relevant at følge op på temaet. 20/10/2015 gik redaktionen videre og kørte en opfølgning med nyheden Disse 17 Huawei-modeller får Android 6.0 Marshmallow – Den videre historie kan du læse her. Tjek også seneste nyt om emnet her..