HTC M8: lækket billede af cover med ekstra hul på bagsiden

Den ekstra plads formodes at være til fingeraftryks scanner eller et ekstra kamera til forbedret billedkvalitet under dårlige lysforhold.

HTC M8: lækket billede af cover med ekstra hul på bagsiden

Skal man tro tidligere rygter, så bliver navnet på HTC One efterfølgeren HTC One+. Et nyt billede som GottaBeMobile har gravet frem, viser et ekstra hul på bagsiden af telefonen, lige over hvor kameraet/LED blitzen vil være placeret..

Hvis man tør tro på at dette billede faktisk viser bagsiden på HTCs næste topmodel, bekræfter det et af to verserende rygter. Enten er det en scanner til fingeraftryk, ellers er det en ekstra kamera linse til at tage bedre billeder i situationer med mindre lys.

Placeringen af det ekstra hul leder mig til at tro at der ikke er tale om en scanner til fingeraftryk, det virker ikke som specielt naturligt at skulle scanne sin finger i toppen af telefonen hvor coveret buer.
Jeg mener desuden ikke det skal være nødvendigt at løfte sin telefon for at låse den op, i min verden skal en scanner sidde på fronten – hvad tror i?

Kilde: Phandroid