HTC mister hele investeringen i Onlive

Mobilproducenten HTC har tabt hele deres investering i streaming-tjenesten Onlive.

HTC mister hele investeringen i Onlive

Sidste år investerede HTC omkring 40 millioner dollars (svarende til ca. 240 millioner danske kroner) i den cloud-baserede spiltjeneste Onlive. Men nu er kassen tom hos Onlive, og alle patenter, varemærker og udstyr er flyttet over i nyt selskab.

Det betyder, at der for brugerne er gode nyheder, da Onlive-tjenesten lever videre, men for HTC betyder det de har tabt hele deres investering. Det skriver Engadget.com.

En del af medarbejderne fortsætter i det nye selskab, hvor server-kapaciteten også reduceres.

Redningsmanden er Lauder Partners, som ejes af en del af den familie der er bag kosmetik-koncernen Estee Lauder.