HTC og Telia åbner koncept-butik

Telia har i samarbejde med HTC lavet en såkaldt "brand store" i Illum, hvor man året ud kan komme ind og prøve de nye HTC-modeller.

HTC og Telia åbner koncept-butik

Fra fredag den 15. oktober kan man gå ind i HTC og Telias koncept-butik i Illum på strøget i København, og få demonstreret de nyeste HTC-mobiler og få en snak om valg af abonnement.

-“Ved at åbne en butik, der udelukkende sælger HTC-produkter, sætter vi fokus på HTC’s univers af smartphones og giver kunderne mulighed for at få en grundig introduktion til de mange forskellige features og applikationer,” fortæller Michael Bech, salgsdirektør i Telia.

Den nye butik er et forsøg på at følge en international trend, hvor et brand åbner en eksklusiv butik i storbyen, og kun eksisterer i få måneder, før den lukker igen.

Ideen bag pop-up-butikkerne er at skabe hype og give forbrugerne en følelse af, at produkterne er endnu mere eksklusive.