HTC One bliver opdateret til Android L inden for 90 dage

Søgegiganten præsenterede i aftes dansk tid Android L og HTC er klar med opdateringer til “One”-familien indenfor 90 dage.

HTC One bliver opdateret til Android L inden for 90 dage

Mobilsiden fulgte naturligvis keynoten til søgegigantens opstartede udvikler-messe i aftes dansk tid i San Francisco. Du kan se en opsamling af alle nyhederne i denne artikel I/O 2014 – Se Google største nyheder her.

Blandt nyhederne blev vi præsenteret for Android L, der er næste store opdatering af Googles mobile styresystem, og da mange sikkert er interesseret i at vide, hvornår det kan hentes på mobilerne, så har HTC en glædelig nyhed. Det skriver AndroidCentral.

Udrulning af opdateringer til HTC One (både M8 og M7) vil starte globalt indenfor 90 dage efter, at HTC har modtaget softwaren fra Google. Derefter vil de resterende “One”-mobiler følge trop samt andre udvalgte HTC mobiler. 

Hvad synes i desuden om Androids nye “Material Design”? 

Kilde: AndroidCentral