HTC One (M8) Mini pris afsløret

Den anmelderroste HTC One (M8) får en mindre version, og i Finland har to webbutikker sat pris og dato på

HTC One (M8) Mini pris afsløret

Den 14. maj kan man i Finland købe en HTC One (M8) Mini for godt 520 euro. I de to finske webbutikker hedder telefonen HTC One Mini M8. De 520 euro bliver til lige knapt 3900 danske kroner.

Det er Systemastore.fi og multitronic.fi, der har sat telefonen på deres webbutikker.

Læs også: HTC One M8 kommer måske i flere farver 

På siderne står der ingen specifikationer, men som vi tidligere har kunnet fortælle, har HTC One (M8) Mini blandt andet smidt duo-kameraet til fordel for et 13MP kamera.