HTC One Mini – på vej i rød variant

HTC har netop annonceret, at deres HTC One Mini i løbet af dette kvartal vil blive tilgængelig i en rød variant.

HTC One Mini – på vej i rød variant

HTC lancerede i sommer, deres topmodel HTC One i en rød variant og nu følger ”mini-versionen,” HTC One Mini.

HTC One Mini har ligesom ”storebroderen” funktionerne Zoe, BlinkFeed og BoomSound.

 – “Vi er utrolig glade for at kunne bygge videre på successen fra HTC One i Glamour red med denne seneste variant af HTC One mini. Det afspejler vores ønske om at kunne give kunderne den bedst mulige oplevelse såvel som friheden til at udtrykke dem selv via deres valg af smartphone,” det udtaler Peter Frølund, Managing Director for HTC Nordic.

For kort tid siden blev den blå variant også lanceret af begge modeller – og den blå HTC One er allerede i handlen nu, mens HTC One mini kommer i handlen i løbet af november måned.

HTC One mini i farven Glamour red vil være tilgængelig i Danmark i løbet af fjerde kvartal, det oplyser HTC Danmark i en pressemeddelelse.