HTC Rhyme – ny Android-mobil fra HTC

HTC har netop lanceret Rhyme, og med i pakken følger blandt andet en dockingstation og en helt ny type høretelefoner.

HTC Rhyme – ny Android-mobil fra HTC

HTC lancerede under et pressemøde i New York den nye mellemklasses-model, HTC Rhyme. 

Rhyme har en 3.7 tommer Super LCD-skærm med WVGA-opløsning, og hvad HTC kalder stereolyd i høj kvalitet. 

HTC har i Rhyme udvidet HTC Sense-oplevelsen, og blandt andet lavet en ny startskærm.  

Den har et 5 megapixel kamera med autofokus, kraftig LED-blitz, og hurtig udløser. 
 

HTC Rhyme kommer også med filmtjenesten HTC Watch, som du kan læse en omtale af her.

htc rhyme
HTC Rhyme Tangle Free Headphones

Tilbehør

Med i pakken følger tilbehør til HTC Rhyme. 

  • HTC Rhyme Docking Station – dockingstationen oplader telefonen,  og Rhyme kan samtidig bruges som vækkeur og musikanlæg.
  • HTC Rhyme Charm – denne charm gør opmærksom på opkald og beskeder, når HTC Rhyme ligger i tasken. Den er udformet som en lille, lysende terning, som forbindes til telefonen med en ledning. Derved kan den hænge uden på tasken.
  • HTC Rhyme Tangle Free Headphones – øretelefonerne, der ikke så nemt bliver filtret sammen på grund af de flade ledninger. 

HTC Rhyme kommer til Danmark i løbet af oktober måned. Prisen er endnu ikke oplyst.

Opdateret: Se specifikationer og pris på HTC Rhyme