HTC sælger One S med gammel processor (opdateret)

HTC kan tilsyneladende ikke levere alle One S modeller med den nye S4 processor, derfor sælges nogle telefoner med den gamle S3-processor.

HTC sælger One S med gammel processor (opdateret)

INFO: Artiklen er blevet opdateret med svar fra HTC nederst i artiklen.

HTC One S der egentligt ikke er HTC’s største model, sælges alligevel med en meget kraftfuld og stærk processor i sig, nemlig Qualcomms nye Snapdragon S4.

HTC One S – læs testen her…

Men det er tilsyneladende ikke overalt, at man kan forvente at få telefonen med denne nye hurtige processor. Ifølge Theverge har HTC bekræftet, at de i visse dele af Asien og Europa, sælger One S med en ældre generation chip i sig, nemlig S3’eren.

Om One S herhjemme sælges med den gamle eller den nye processor er endnu uvist.

Tidligere tests har vist at Qualcomms dual-core Snapdragons S4 processor har kunne følge med, og på nogle punkter overhaler Nvidias Tegra 3, der er en quad-core.

Svar fra HTC

Mobilsiden.dk har været i kontakt med HTCs nordiske kontor, der har følgende svar til problemstillingen.

Svaret er følgende:

– “We are delighted with the global success of the HTC One S however the rumors of a cheaper model being launched are incorrect. As with many high-demand HTC devices, we always work with our supply chain partners to source components which will allow us to meet customer demand as quickly as possible. In cases where more than one part is used, we ensure the same high bar of quality in the part to provide an equal user experience”