HTC Spark specifikationer lækket

RYGTE: Specifikationerne på HTCs nye Windows Phone 7 model er lækket... Måske!

HTC Spark specifikationer lækket

Brugeren Xmoo på Twitter har lækket et billede som angiveligt angiver specifikationerne på den nye HTC Spark.

Enheden skulle indeholde et fem megapixel kamera, en processor på 1 GHz og en skærm på 3,7 tommer med WVGA opløsning (480×800 pixels).

Hukommelsen er angiveligt kun på 512 MB, og hvis dette passer, så er det meget sandsynligt, at HTC vil levere denne telefon med et ekstra hukommelseskort.

HTC Spark er en Windows Phone 7 enhed, og det er ingen hemmelighed, at Microsoft har nogle meget faste regler om, hvilke hardware knapper der skal være på enhederne.

Netop på dette grundlag er jeg en smule lunken over for sandfærdigheden af billedet.

Billedet angiver, at der er syv hardware knapper på enheden: Back, Home, Start, Volume, Reset, Send og End/Power. Men af alle de knapper, er der ikke en af de mest essentielle, nemlig Search-knappen.

Om specifikationerne er autentiske må tiden vise, men jeg tillader mig at tvivle. Du kan se det oprindelige billeder af specifikationerne her.