HTC Touch HD2 bliver imponerende hurtig

Noget tyder på, hastigheden på Leo / HD2 blæser os omkuld. I forhold til Touch HD bliver HD2 en mobil i highspeed.

HTC Touch HD2 bliver imponerende hurtig

Der bliver fart over feltet, hvis de foreløbige hastighedsmålinger på “HTC Leo” holder stik. Leo forventes at blive til “HTC HD2” eller “HTC Touch HD2” når den kommer i butikkerne.

Testresultaterne er fundet hos XDA Developers, og de viser, at hastigheden på mobilen bliver imponerende hurtig.

Sammenlignet med den oprindelige Touch HD taler vi om en hastighedsforøgelse på flere hundrede prodcent.

Htc Leo nyt artikelfoto

Flere hundrede procents fremgang

Testen er lavet med SPB Benchmarks, som viser store forbedringer i processorhastigheden. Dette er ikke så underligt, da HD2 har en Qualcomm Snapdragon processor på 1 GHz. Forgængeren lå på 528 MHz.

HD2 skriver 63 procent hurtigere til hukommelsen, læser 400 procent hurtigere og kopier 42 procent hurtigere.

På store filer er forbedringen 128 procent på skrivning, 121 procent på læsning og 94 procent på kopiering. Samtidigt rapporteres der om kraftige fremskridt i grafikbehandlingen.

Med de hastigheder lader det til, at Leo / HD2 bliver en virkelig hurtig Windows Mobile telefon.

Læs også:
Video: Se HTC HD2 (Leo)
Se billeder af HD2